/ Nyheder / Tæt på alt udlejet i 2018

Tæt på alt udlejet i 2018

Skilte med åbent hus og til leje blev i 2018 meget hurtigt udskiftet med navneskilte og nye indflyttere i udlejningsboliger. Høj efterspørgsel betyder, at investeringer i udlejningsejendomme sidste år gav pæne afkast. Forventningerne til 2019 er dog faldende.

Af

Et 2018 med vækst, økonomisk udvikling og positiv jobudvikling betød fremgang for ejendomsbranchen, hvor boligudlejningssektoren gav et afkast på 10,6 procent i 2018. Så godt forventes det ikke at gå i 2019. Det fremgår af EjendomDanmarks forventningsanalyse for april 2019.

Ejendomsbranchen forventer både en faldende ejendomsværdi og en stigende tomgang på boliger i løbet af 2019. Samtidig er der en forventning om, at markedslejen for bolig vil falde.

18 landede godt – men 2019 og måske endda de kommende par år bliver op ad bakke. Det skyldes blandt andet mange nybyggede boligejendomme, som først nu er ved at blive absorberet af markedet. Værdien af boligudlejningsejendomme er steget de senere år og branchen forventer, at stigningen har nået sit toppunkt nu,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Usikkerhed om regel

2019 er samtidig valgår ligesom Folketinget til efteråret skal modtage anbefalinger fra en ekspertgruppe om de såkaldte gennemgribende moderniseringer (§ 5, stk. 2). Det er faktorer, som også kan påvirke forventningerne til 2019 og årene frem.

”Det kan skabe en vis usikkerhed, at branchen ikke ved, hvor pilen peger hen i forhold til eventuelle ændringer af reglerne for gennemgribende moderniseringer. Vi kommer til at bruge rigtig meget krudt på at sikre, at den politiske debat bliver baseret på fakta”, siger Jannick Nytoft.

Lavere forventninger

Mens bolig kom godt ud af 2018, så det mere sløjt ud for kontor, butik og industri. Butik havde det laveste totale afkast blandt sektorerne på 3,9 procent, og var samtidig den eneste sektor, som havde en negativ værditilvækst. Den udvikling ser ud til at fortsætte i 2019, hvor ejendomsbranchen forventer, at det samlede totale afkast for ejendomme vil falde fra 7,1 i 2018 til 5,3 procent i 2019.

10,6 %

var afkastet for boligudlejningssektoren i 2018. Så godt forventes det dog ikke at gå i 2019. Det fremgår af EjendomDanmarks forventningsanalyse for april 2019.

Could not find post with assigned ID

Kontakt