Danske pensionskunder risikerer at tabe mellem 6 og 10 mia. kr., hvis regeringen – som varslet – forringer muligheden for, at bl.a. pensionsselskaberne kan modernisere de udlejningsejendomme, som pensionskundernes penge er investeret i.
Det viser en analyse, som Copenhagen Economics har foretaget for brancheorganisationen EjendomDanmark.
Forklaringen på milliardtabene er, at der i prissætningen af investeringsejendomme i Danmark er indregnet, at ejendomsinvestorer har mulighed for at modernisere lejligheder ved lejers fraflytning og genudleje dem til en højere – men stadig reguleret – husleje. Hvis muligheden for at modernisere og hæve huslejen fjernes, vil der ske et dramatisk fald i værdien af de pågældende ejendomme.
Reglerne er det, der kendes som boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, og som boligminister Kåre Dybvad (S) har varslet, han vil lave om på.
Det samlede tab på ejendomsmarkedet ved en bortskaffelse af § 5,2 vil ifølge analysen fra Copenhagen Economics blive på mellem 60 og 70 mia. kr. De danske pensionskasser og -selskaber ejer cirka 10-15 pct. af de boliger, som kan renoveres efter denne særlige paragraf i boligreguleringsloven. Derfor vil tabet til pensionskunderne kunne opgøres til mellem 6 og 10 mia. kr.
Adm. direktør Jannick Nytoft i EjendomDanmark advarer derfor om de betydelige negative konsekvenser, det vil have for tusindvis af danske pensionskunder, hvis regeringen tager for hårdt fat.
”Det vil ramme pensionskunderne rigtig hårdt. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan være en fordel for nogen,” siger Jannick Nytoft.
Andelsboligerne rammes
Ifølge loven skal en andelsboligforenings ejendom værdiansættes, som om det var en privat udlejningsejendom.
Hvis regeringen ændrer på ejendomsinvestorers mulighed for højere afkast gennem modernisering og huslejeforhøjelser, vil prisen på udlejningsejendomme falde, og det vil efterfølgende så også ramme andelsboligforeningerne, når deres ejendomme værdifastsættes.
Ifølge Copenhagen Economics vil værdifaldet for andelsboligejere blive på mellem 50 og 65 pct., hvilket vil betyde, at en stor del af andelshaverne taber deres friværdi. Mange risikerer at blive teknisk insolvente, fordi de pludselig skylder betydeligt mere i deres bolig, end den er værd.
”Det er mildest talt uheldigt, hvis man med et politisk geværgreb pludselig gør tusindvis af andelshavere teknisk insolvente. I værste fald vil disse mennesker være stavnsbundet til deres lejligheder, fordi de ikke har råd til at realisere tabet, hvis de sælger,” siger Jannick Nytoft.
Økonomiske konsekvenser
Samtidig viser analysen fra Copenhagen Economics, at langt færre boliger vil blive renoveret i fremtiden, hvis ejendomsinvestorerne mister det økonomiske incitament til at gøre det. Det vil føre til store kvalitetsefterslæb og reduceret byggeaktivitet.
Ifølge analysen udføres der i dag moderniseringer for omkring 1-1,5 mia. kr. årligt, som relaterer sig til § 5,2. Disse renoveringer understøtter økonomisk aktivitet for ca. 1,5-2,3 mia. kr. og ca. 1.200-1.800 jobs.
”Ejendomsbranchen vil gerne bidrage til at løse konkrete problemer. Men det er altså ganske alvorlige konsekvenser, det vil have for hele samfundet, hvis regeringen gør alvor af de varslede stramninger på baggrund af enkelte brodne kar. Derfor vil jeg gerne appellere til, at politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de gør noget overilet med så store negative konsekvenser for hundredtusindvis af helt almindelige danskere,” siger Jannick Nytoft.
Fakta: Rapporten estimerer følgende konsekvenser
- Pensionskassernes medlemmer mister mellem 6 og 10 mia. kr.
- Ejerne af landets andelsboliger kan tabe mellem 50 og helt op til 65 pct. af andelsboligernes værdi
- Beskæftigelsen i byggebranchen kan falde med mellem 1.200 og 1.800 personer, fordi lejlighederne ikke bliver renoveret
- Skattetabet ved en fjernelse af § 5,2 estimeres til ca. 1,8 mia. kr. i lavere skatteindtægter om året på sigt, samt et øjeblikkeligt skattetab på ca. 0,9 til 1,6 mia. kr. pga. reduceret pensionsafkastbeskatning.