Finanstilsynet har offentliggjort en ny vejledning om, hvordan virksomheder og personer kan opfylde kravene i hvidvaskloven. Vejledningen erstatter Finanstilsynets vejledning fra 2018.
Hvidvaskloven bygger på en betragtning om, at virksomheder omfattet af loven skal have en risikobaseret tilgang og selv fastsætte rammerne for, hvordan de overholder hvidvasklovgivningen. Vejledningen indeholder eksempler herpå som inspiration til, hvordan virksomheder kan overholde lovens krav. Eksemplerne er dog ikke et udtryk for den eneste måde, som virksomhederne kan opfylde lovens krav på og skal heller ikke anses som en udtømmende liste for overholdelse af lovens krav.
Ændringerne er bl.a. i forhold til identifikation af de reelle ejere.
Reelle ejere
Fortolkningen har indtil nu været, at reelle ejere altid skal identificeres ved navn og cpr-nr. Det er stadig udgangspunktet, men det er nu også muligt at undlade at indhente reelle ejeres cpr-nr., hvis man på anden vis kan opnå en lige så sikker identifikation som cpr-nr. Dette vil kunne gøre sig gældende, hvis der f.eks. er tale om en ”offentlig kendt” person.
Identitetsoplysninger
Man skal i udgangspunktet altid kontrollere de indhentede identitetsoplysninger om alle reelle ejere. Hvis der er tale om kundeforhold med begrænset risiko, kan denne kontrol undlades for nogen af de reelle ejere eller muligvis alle efter en konkret vurdering.
Dødsboer, konkursboer m.v.
For offentligt skiftede dødsboer, konkursboer og selskaber i likvidation, skal hhv. bobestyreren, kuratoren eller likvidatoren anses som den reelle ejer.
For privat skiftede dødsboer skal arvingerne ikke anses som kunder men som reelle ejere. Har arvingerne afgivet skiftefuldmagt til én af arvingerne, kan denne arving anses som den eneste reelle ejer.
Indberetningspligt
Der er tilføjet vejledning om indberetningspligt ved uoverensstemmelser mellem reelle ejere og skærpede kundekendskabsprocedurer.
Du kan læse Finanstilsynets vejledning i linket til højre