Grådige, profitorienterede og måske endda uetiske – det er blot nogle af de ord, der hurtigt hæftes på private boligudlejere. For nylig er historien om stigende huslejepriser igen blevet bragt op i medierne. Den samme fortælling gentages: Udlejere hæver huslejen uden hensyn til lejerne.
Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Ja, priserne stiger – især i de større byer – men det skyldes ikke boligspekulanter, der jagter hurtig gevinst. Det handler i høj grad om rammevilkår. Rammevilkår, som EjendomDanmarks medlemmer som private udlejere er nødt til at forholde sig til.
Flere omkostninger og massivt pres er årsagen
For udlejere er det en prioritet at skabe stabilitet frem for blot at hæve huslejen unødigt– en tilfreds lejer er nemlig også en stabil lejer. Og derfor handler det mest af alt om at tilbyde boliger, som lejerne rent faktisk har lyst til at blive i. Med det sagt er ejendomsvirksomheder naturligvis også en forretning – men en forretning, hvor sund økonomi går hånd i hånd med ansvarlighed.
Ifølge vores tal er den gennemsnitlige husleje i København steget med 6,7 procent om året fra 2018 til 2024. Tallet er ikke korrigeret for inflation, hvilket betyder, at det ikke tager højde for, at priserne generelt i samfundet også er steget. Der er heller ikke taget højde for de mange lejligheder, der er blevet renoveret, eller de nye bygninger, der er blevet opført. Nyrenoverede eller nybyggede lejligheder med moderne faciliteter har naturligvis højere husleje end ældre, måske mere renoveringsmodne boliger. Når flere af de dyrere lejligheder kommer på markedet, trækker det gennemsnitshuslejen op, hvilket er en af de naturlige forklaringer på udviklingen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at den enkelte lejer ikke oplever at huslejen stiger mere eksplosivt end andre priser i samfundet – for det er nemlig reguleret ved lov.
Noget af det mange desværre overser i denne debat er de underliggende faktorer, der driver den generelle prisudvikling. Nemlig højere bygge- og vedligeholdelsesomkostninger, strengere krav om energieffektivisering og et boligmarked, der er under massivt pres. Det presser både huslejer og ejerboligpriser op, når der er mange flere, som gerne vil bo i de store byer, end der er boliger til. I min optik bør vi rette blikket mod disse reelle, strukturelle udfordringer – og ikke skyde skylden på udlejerne.
Et mangfoldigt boligmarked
Alene frem mod 2060 vil København mangle op mod 80.000 boliger. Det er – i mine øjne – den helt centrale udfordring, vi bør fokusere på. Uanset om det drejer sig om ejerboliger, almene boliger eller private lejeboliger, er der brug for dem alle. Det kræver blot, at politikerne vil skabe det rette rammer.
EjendomDanmark har netop lanceret et politisk udspil med seks konkrete forslag til, hvordan vi kan øge boligudbuddet i byerne. Blandt forslagene er en behandlingsgaranti for byggesager og færre stramme rammer for nybyggeri. Jeg håber, politikerne tager disse forslag med, når de på et tidspunkt forhandler om det boligpolitiske udspil, der er en del af regeringsgrundlaget.
En afgørende branche for samfundet
Private udlejere spiller en afgørende rolle i at skabe hjem for tusindvis af danskere. Udover at levere boliger, der er essentielle for samfundet, sikrer vi også rammerne for kontorer, dagligvareforretninger, daginstitutioner og meget mere. Vi er ikke grådige spekulanter, men en vigtig del af løsningen, der arbejder for et mangfoldigt boligmarked med plads til alle.
Dette indlæg blev første gang bragt i Altinget d. 5. maj 2025.