/ Nyheder / Mona Juul taler til årets landsmøde

Mona Juul taler til årets landsmøde

Et politisk topnavn er på gæstelisten til EjendomDanmarks årlige landsmøde, der finder sted senere på måneden. Her vil Mona Juul, nyudnævnt politisk leder for det Konservative Folkeparti, give en politisk status.

Af

Mona Juul holder oplæg til EjendomDanmarks landsmøde, der finder sted i forlængelse af årets generalforsamling. Pressefoto.

De Konservatives nyudnævnte politiske leder, Mona Juul, lægger i år vej forbi, når EjendomDanmark slår dørene op for årets generalforsamling og landsmøde den 25. april 2024.  

Mona Juul har en lang erhvervskarriere bag sig heriblandt som tidligere adm. direktør og sidenhen bestyrelsesmedlem i reklamebureauet Envision A/S.  

Hun har været Folketingsmedlem siden valget i 2019. Hun har siden dengang bestredet flere ordførerskaber og siddet i adskille udvalg. I dag sidder hun blandt andet i Folketingets Erhvervsudvalg, Klima-, Energi- og forsyningsudvalg, Skatteudvalg med videre. 

Tilmeld dig 

Landsmødet finder sted den 25. april 2024 kl. 12-16.15 på Clarion Hotel Copenhagen Airport, når der også afholdes generalforsamling 2024. Udover Mona Juul vil der være oplæg fra politisk kommentator hos BT, Joachim B. Olsen, og et økonomisk oplæg fra cheføkonom hos Nordea, Helge J. Pedersen. 

Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at tilmelde dig arrangementet lige her.