/ Nyheder / Opdatering: Forlængelse af fristen for at aflægge forbrugsregnskab er vedtaget

Opdatering: Forlængelse af fristen for at aflægge forbrugsregnskab er vedtaget

Erhvervsstyrelsen og indenrigs- og boligministeriet har sendt udkast til bekendtgørelse.

Af

Foto: todamo/iStock

I høringsbreve af 19. og 20. marts 2021 har henholdsvis Erhvervsstyrelsen og indenrigs- og boligministeriet sendt udkast til bekendtgørelse om midlertidig forlængelse af fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for erhvervslejemål og for boliglejemål

Høringsfristen udløber på fredag den 26. marts 2021, og bekendtgørelserne er således endnu ikke vedtaget.

Det fremgår af de foreslåede bekendtgørelser, at fristen for at aflægge forbrugsregnskaber i erhvervslejemål, jf. erhvervslejelovens § 49, stk. 1, 1. pkt., og i boliglejemål, jf. lejelovens § 43, 1. pkt., forlænges. Fristforlængelsen gælder dog kun i de tilfælde, hvor aflæggelse af forbrugsregnskab forudsætter fysisk måleraflæsning i lejemålet. Hensynet er nemlig at mindske risikoen for smittespredning af Covid-19.

Hvis bekendtgørelserne vedtages vil det få følgende virkning:
Forbrugsregnskaber, der skulle være aflagt i perioden 10. februar 2021 til 9. oktober 2021, forlænges, således at forbrugsregnskaberne først skal være kommet frem til lejerne senest den 10. oktober 2021.

Det fremgår af bekendtgørelsernes ikrafttrædelsesbestemmelser, at bekendtgørelserne vil have virkning med tilbagevirkende kraft fra den 10. februar 2021, hvis de vedtages.

Der er for nuværende kun tale om et udkast

EjendomDanmark gør opmærksom på, at bekendtgørelserne endnu kun er i høringsprocessen, hvorfor bekendtgørelserne ikke er i trådt i kraft endnu og dermed ikke har retsvirkning.

Hvis bekendtgørelserne vedtages, vil det være med tilbagevirkende kraft pr. 10. februar 2021.

EjendomDanmark gør endvidere opmærksom på, at fristforlængelsen udelukkende gælder i de tilfælde, hvor aflæggelse af forbrugsregnskabet forudsætter fysisk måleraflæsning i lejemålet.

EjendomDanmark følger op med en ny nyhed, hvis bekendtgørelserne bliver vedtaget.

 

Midlertidig dispensation 

Opdatering 09.04.2021:

Regeringen har d. 29. marts 2021 vedtaget bekendtgørelse om midlertidig forlængelse af fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for boliglejemål, og d. 6. april 2021 for erhvervslejemål med i ikrafttrædelse den 10. april 2021. Det betyder at forbrugsregnskaber, som skulle have været fremsendt til lejerne i perioden 10. februar 2021 til 9. oktober 2021, nu blot skal være lejerne i hænde senest d. 10. oktober 2021.

Fristen gælder dog alene i de tilfælde, hvor aflæggelse af forbrugsregnskab forudsætter fysisk måleraflæsning i lejemålet. Det betyder at fristen for forlængelse ikke gælder for lejemål, hvor fjernaflæsning kan ske.  

Endvidere skal beboermøder, der skulle være afholdt i perioden mellem d. 10. februar 2021 og d. 30. september 2021 for at opretholde beboerrepræsentationen, først være afholdt senest d. 1. oktober 2021.

 

Could not find post with assigned ID