/ Nyheder / EjendomDanmark: En grøn finanslov med knaster

EjendomDanmark: En grøn finanslov med knaster

Af

De grønne ambitioner står stærkt i regeringens finanslovsaftale, men finansieringen gennem højere skatter og afgifter vækker bekymring hos EjendomDanmark.

De grønne ambitioner står stærkt i regeringens finanslovsaftale, men finansieringen gennem højere skatter og afgifter vækker bekymring, lyder det fra EjendomDanmark.

Finansloven for 2020 er fyldt med grønne ambitioner, men finansiering skal bl.a. findes ved at hæve en række skatter og afgifter. For eksempel vil S, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet gøre det dyrere at købe bolig ved at hæve tinglysningsafgiften. Aftalen løser heller ikke problemet med den voldsomme generationsskiftebeskatning af familieejede ejendomsvirksomheder – man hæver bare skatten for alle. EjendomDanmark finder den udvikling bekymrende.

”Vi har fået en regering, der vil den grønne omstilling – og det er kun godt. Jeg har et stort håb om, at man i forlængelse af finansloven kigger på, hvordan regler og regulering står i vejen for den grønne omstilling. Men samtidig har vi fået en regering, der ikke er bange for at finde finansiering på uheldige områder,” siger adm. direktør i EjendomDanmark Jannick Nytoft.

Godt, at man får kigget på værdisættelsen af virksomheder ved generationsskifte

Aftalepartierne har med finansloven valgt ikke løse udfordringerne med den negative særbehandling af de mange tusinde familieejede ejendomsvirksomheder, der står foran et generationsskifte. Disse mange levende virksomheder må ikke foretage generationsskifte som andre virksomheder og rammes derfor af en beskatning på op mod halvdelen af virksomhedens værdi. 

Til gengæld har aftalepartnerne lovet at nedsætte en ekspertgruppe til at kigge nærmere på, hvordan virksomhederne skal værdisættes, når generationsskifteskatten skal beregnes. Og det er positivt, lyder det fra EjendomDanmark.

”Uklarheden om, hvor meget ens virksomhed er værd, kan være dræbende for de familieejede virksomheder – ikke mindst i ejendomsbranchen, hvor man også skal tåle så tårnhøj en beskatning ved generationsskifter. Derfor er det godt, at man vil kigge nærmere på teknikken bag,” udtaler Jannick Nytoft.

Du kan finde selve finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside her

Could not find post with assigned ID

kontakt