Selvom verden stander i våde på grund af coronakrisen, må vi ikke glemme den store udfordring, som den grønne omstilling også udgør. Og når vi taler om den grønne omstilling, er det ikke til at komme udenom, at vi skal tale mere om vores bygninger.
Det er der flere grunde til. For det første den åbenlyse, at bygninger står for 40 pct. af vores energiforbrug. Og da det er meget billigt og nemt at effektivisere og sænke energiforbruget her, er det en oplagt vej til at reducere vores klimaaftryk. Hvis vi skal nå klimamålsætningerne på den hurtigste og mest effektive måde, skal vi med andre ord have grønnere bygninger. I private udlejningsejendomme – både til bolig og erhverv – er det grønne potentiale så stort, at de samfundsøkonomisk rentable energieffektiviseringer vil kunne reducere det danske C02-udslip med ca. 130.000 tons årligt!
For det andet er der den mindre åbenlyse, at bygninger også spiller en nøglerolle, når der eksempelvis skal laves plads til bedre affaldssortering, mere effektiv håndtering af større mængder regnvand, ladepladser til biler og så videre. Og skal vi have elektrificeret samfundet, skal der også gøres noget ved mange bygninger, så al den ekstra strøm faktisk kan komme ud til danskerne.
Grønne bygninger er med andre ord en forudsætning for et grønt samfund. Men tiltagene er mange og skal komme fra mange forskellige sider. De kommer bare ikke af sig selv: De grønne investeringer i ejendomme bliver nemlig hæmmet af, at det langt fra altid kan betale sig, og at reguleringen på området gør det til en både besværlig og langvarig proces at tænke grønt. Det skal der gøres noget ved.
Derfor har EjendomDanmark netop lanceret 17 forslag til, hvordan der kan skabes bedre ramme for grønne investeringer i ejendomsbranchen. Og her er blandt andet driftsstyring og ny teknologi centrale greb til at nedbringe energiforbruget. Lad mig her pege på tre steder, hvor man kunne sætte ind, hvis man vil skabe en grønnere, mere digital og mere effektiv ejendomsbranche.
Energiforbrug kan effektiviseres med digital driftsstyring
En oplagt måde at skabe mere effektive bygninger er ved at skabe mere intelligente bygninger. Digital driftsstyring rummer betydelige potentialer. Digital driftsstyring af for eksempel varmebehov kan være med til at forbedre en ejendoms energiforbrug.
Corona-krisen har medvirket til at tydeliggøre fordelene ved en sådan digital driftsstyring: I en tid hvor mange butiks- og kontoransatte har været at finde i private hjem, har erhvervslejemål med intelligent driftsstyring selv kunnet begrænse energiforbruget.
Men at få implementeret dette er ikke altid ligetil. Og det kræver under alle omstændigheder nogle investeringer. Potentialerne ved digital driftsstyring begrænses i dag således af en økonomisk barriere, hvor bygningernes ejere ikke kan se nogen fordel i at investere i innovativ driftsstyring, der jo også kommer for eksempel lejere til gode. Den åbenlyse løsning er, at alle omkostninger forbundet med forbrugsdrift skal kunne afregnes via forbrugsregnskaber – herunder også installering og brug af mere effektive driftsstyringsredskaber. Det kan de ikke i dag.
Kom på kursus
Bedre adgang til data skal give nye idéer og løsninger
Jo bedre vi bliver til at monitorere ejendommenes anvendelse, energiforbrug og øvrige ejendomsforhold, desto bedre muligheder har vi også for at styre, effektivisere og vedligeholde ejendomme. Indgangen er opsamling og anvendelse data, som man allerede nu kan se i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Her danner IoT og kunstig intelligens ved hjælp af automatiserede målinger og styringsmodeller i intelligente bygninger grundlag for nye redskaber, der blandt andet er med til at sikre bedre og lavere energiforbrug i de danske ejendomme.
Men forudsætningen for intelligente bygninger og ”smart cities” er, at data bliver opsamlet og indsamlet, og at data bliver bredt tilgængeligt, således at de frit anvendelige datamængder kan være fundament for nye idéer.
I Danmark er vi allerede gået langt ned ad den vej. Men vi er slet ikke i mål. Der er stadig muligheder for at øge tilgængeligheden af forbrugsdata på forsyningsområdet. Målet må være at gøre så store mængder data som muligt frit anvendelige for offentligheden og interesserede virksomheder. Det er et forslag, som både den tidligere regerings vækstteam for grøn energi og miljøteknologi, Dansk Erhverv og EjendomDanmark har talt for. Og et første skridt er at nedsætte en datatilgængelighedstaskforce, der skal undersøge yderligere potentiale i at gøre flere data offentligt tilgængelige.
Skab mulighed for nye løsninger og nye teknologier
Men bedre muligheder for at investere i effektiv bygningsdrift og flere data gør det måske ikke alene. Mange ejendomsejere vil – af hensyn til deres udlejere – nemlig helt naturligt holde sig lidt tilbage med at afprøve helt ny teknologi. Hvis et nyt, digitalt redskab ikke leverer varen, rammer det både folks boliger og arbejdspladser.
Men vi skal have afprøvet den nye teknologi. Og derfor skal der være bedre rammer for sådanne afprøvninger og storskalatest – men uden at lejere og ejere skal løbe uforsvarlige risici herved. En vej frem er at afprøve såkaldte ”regulatoriske frizoner”, hvori man kan skabe rum for test af grønne teknologier. Altså et nærmere defineret område, hvor man lemper de regulatoriske begrænsninger for eksempelvis ejendomsbranchen og forsyningsselskaberne og på den måde gør det mere attraktivt for grønne virksomheder at se mod ejendomsbranchen. De i dag meget komplekse regler og reguleringer spænder nemlig måske ben for de grønne potentialer.
Vejene frem for den grønne omstilling er mange. Og vi kan ikke pege på én teknologi eller ét redskab, der med et snuptag løser alle problemerne. Men vi ved, at der er store potentialer i at få udviklet og udbredt digitale og effektive løsninger til mere intelligente bygninger. Energieffektivisering er uomgængeligt, hvis klimamålene skal nås. Nu handler det bare om at få skabt rammerne for, at flere kaster sig over udvikling og udbredelse af disse digitale og effektive løsninger.
Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i FacilityTech d. 9. juni 2020.