Hver dag flytter mange danskere både ind og ud af et lejemål – og i langt de fleste tilfælde foregår det i fred og fordragelig. Ligesom der hver måned betales husleje, uden det giver anledning til uenighed. Men når der opstår konflikter, så er der et set up, som i den bedste verden burde kunne løse det hurtigt, enkelt og efter nyeste praksis, og det er nemlig vores huslejenævn. Dog er virkeligheden ikke helt på niveau med idealet.
I bund og grund er de danske huslejenævn sat i verden med to formål. Først og fremmest er de med til at håndhæve lejeloven. Når der opstår uenigheder, kan både udlejer og lejer indbringe tvisten for et af de 80 lokale huslejenævn rundt om i landet, som træffer afgørelser i sager om alt fra lejens størrelse til husordensklager. Dernæst spiller huslejenævnene en central og vigtig rolle i og med, at de aflaster det øvrige retssystem ved at skåne de lokale byretter for en overvældende mængde af sager om lejemæssige vilkår og udfordringer.
Huslejenævnene har altså ikke alene stor værdi for den enkelte lejer og udlejer. De har også en særlig samfundsmæssig betydning. Den del var der bred enighed om, da jeg forleden deltog i et debatmøde om fremtidens huslejenævn, som vi hos EjendomDanmark havde taget initiativ til. Med i panelet var der flere andre – både fra udlejersiden, lejernes repræsentanter og fra nævnene selv. Jeg oplevede ikke alene fælles enighed i panelet om huslejenævnenes værd, men også en fælles opfattelse af, at huslejenævnene desværre på flere punkter er ved at være kørt af sporet.
Lange sagsbehandlingstider og manglende vidensdeling
Blandt andet er sagsbehandlingstiderne i flere af huslejenævnene uhørt lange. Nogle steder stilles både udlejer og lejer i venteposition og økonomisk usikkerhed i op til tre år. I andre nævn er udfordringen en helt anden. Her er der nemlig så få sager, at det kan være svært for nævnenes medlemmer at have fingeren på pulsen med nyeste praksis.
Den lokale forankring af huslejenævnene har uden tvivl sine fordele, men den svingende faglighed og manglende vidensdeling nævnene imellem, resulterer i vidt forskellige afgørelser fra huslejenævn til huslejenævn i ellers lignende sager.
Den tvivl og usikkerhed som opstår, når sagsbehandlingen varierer så markant fra nævn til nævn, fører naturligt til, at flere vil have genprøvet sagen i boligretten og derfor også, at huslejenævnene ikke i samme grad udgør et værn for boligretten. Når mange sager viser sig at blive omstødt i boligretten, bliver tilliden til huslejenævnene for alvor svækket. Men hvordan kan der rettes op på disse udfordringer?
Indsats i fælleskab
Jeg mener, at huslejenævnene – og de tiltrængte forbedringer – skal holdes i et politisk neutralt rum. Lige nu er ikke det rette tidspunkt at påvirke nævnenes arbejde i udlejers eller lejers favør. Vi bør derimod i fællesskab gøre en indsats for, at få det helt grundlæggende – såsom sagsbehandlingstid og afgørelseskvalitet – på plads igen. Det er der utvivlsomt brug for.
Jeg håber, at 2024 bliver året, hvor der kommer handling fra politikerne. At de har en objektiv og saglig tilgang, når de ser på, hvordan huslejenævnene kan forbedres. Det er afgørende, hvis huslejenævnene skal bevares som et uvildigt tvistorgan, der aflaster de almindelige domstolene og bidrager til, at lejer (og udlejer) kan få hurtig og korrekt afklaring ved tvivl.
Der bør være fokus på at højne fagligheden og øge gennemsigtigheden. Vidensdeling skal ske huslejenævnene imellem, men også mellem boligretten og huslejenævnene, så omgørelser efterleves og danner grundlaget for en ny retspraksis. Ikke kun i det nævn, hvor sagen startede, men i alle 80 huslejenævn.
Det vil ikke kun højne kvaliteten af huslejenævnene og styrke tilliden til de afgørelser, der bliver truffet. Det vil også have en form for forebyggende effekt. Er der en klar retspraksis, findes der også en klar indikation på, om ens sag er holdbar i huslejenævnene eller ej. Og så vil det selv sagt mindske belastning af boligretten, hvis man igen tør tro på, at de afgørelser, der bliver truffet, er korrekte.
Vores huslejenævn kan løfte en stor opgave. Nu skal det bare sikres, at de er klar til fremtiden.
Debatindlægget er oprindeligt bragt i Børsen onsdag den 21.2.24.