/ Bogføring og regnskab

Bogføring og regnskab

Formålet med faget er at give den studerende en forståelse af lovgivningen og regnskabsprincipper inden for ejendomsbranchen.

Faglig baggrund

Det er en forudsætning for udbytte af faget, at den studerende har en grundlæggende viden om bogføring og regnskab – men det er ikke nødvendigt, at denne viden er opnået inden for bogføring og regnskab af ejendomme.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingen er åben til efteråret 2026. Tilmeldingsfristen er den 25. august 2026 kl. 16.00

Medlemspris

Medlemmer af EjendomDanmark opnår medlemsrabat ved tilmelding af medarbejdere til EA-uddannelsen. 

Inden du tilmelder dig

Bør du gøre dig bekendt med oplysningerne under praktiske oplysninger her på siden. Her finder du fx svar på, hvornår der er planlagt undervisning, hvilken litteratur du skal købe inden studiestart, hvordan du finder oplysninger om, hvad der skal være forberedt til første undervisningsgang og hvornår du kan forvente at få adgang til Moodle.

Vi forventer, du har læst og gjort dig bekendt med oplysningerne her på siden inden du tilmelder dig.

Praktiske oplysninger

Tilmeldingen er åben til efteråret 2026. Tilmeldingsfristen er den 25. august 2026 kl. 16.00
Der kan ikke dispenseres fra tilmeldingsfristen.Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret om den gældende tilmeldingsfrist.

Undervisningsgange for efteråret 2026:

01.09, 07.09, 17.09, 24.09, 01.10, 08.10

Faget består af seks undervisningsgange, og det er muligt at deltage digitalt på alle seks. På tre undervisningsgange er det også muligt at møde frem fysisk hos EjendomDanmark i København.

FED = mulighed for fysisk fremmøde.
De øvrige undervisningsgange gennemføres digitalt.
Undervisningen foregår som udgangspunkt kl. 09.00-15.00
Der tages forbehold for ændringer og fejl.

Du har mulighed for at deltage fysisk til undervisningen fire gange gennem undervisningsforløbet. Den øvrige undervisning gennemføres digitalt på e-learning platformen Moodle.

Langt størstedelen af undervisningen gennemføres virtuelt som blended learning, hvor der er tilrettelagt undervisningsaktiviteter, der sikrer, du opnår den optimale læring af fagets pensum. Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt ud fra den antagelse at du har læst den del af pensum, der knytter sig den pågældende uddannelsesaktivitet. 

Du har mulighed for at møde fysisk op fire gange gennem undervisningsforløbet. Den øvrige undervisning gennemføres digitalt på e-learning platformen Moodle. 

Den fysiske undervisning i København gennemføres hos EjendomDanmark, Vester Farimagsgade 41, 1, 1606 København V

Lærebogen kan findes på Membersite. Bemærk, at der ikke er forberedelse til første undervisningsgang. 

Fagets undervisningsmateriale udleveres elektronisk og vil løbende blive gjort tilgængeligt gennem forløbet. 

Når du er tilmeldt faget får du automatisk adgang til Membersite. Her finder du alle praktiske oplysninger, der sikre dig en optimal studiestart. 

Fagets afsluttes med en to timers skriftlig eksamen. Eksamensdatoen forventes fastlagt og oplyst ved studiestart.
Eksamen kræver fysisk fremmøde, uanset hvordan du ellers har fulgt undervisningen.

Moodle er den digitale e-learning platform undervisningen gennemføres i. Du vil få adgang til Moodle cirka en uge før studiestart.

Prisen for bogføring og regnskab er 16.995 kr. ekskl. moms.
Medlemmer af EjendomDanmark opnår medlemsrabat ved tilmelding af medarbejdere til EA-uddannelsen.
Medlemsrabatten udgør 6.000 kr. ekskl. moms.

Ejendomsadministrator, EA

Når du har gennemført og bestået alle seks EA-fag, opnår du den beskyttede titel ejendomsadministrator, EA. Titlen udstedes udelukkende af EjendomDanmark og er et kvalitetsstempel, der dokumenterer dine faglige kompetencer inden for ejendomsadministration.

EA-titlen er et bevis på, at du har gennemført den samlede EA-uddannelse og besidder den nødvendige viden og de kompetencer, som branchen efterspørger.

Viden og forståelse

Den studerende skal opnå: 

  • Viden om god regnskabsskik
  • Viden om årsrapportens indhold
  • viden om moms, herunder de branchespecifikke regler i relation til ejendomme
  • forståelse af, hvordan årsrapporten er opbygget og udformet i ejendomsregnskaber

Færdigheder

Den studerende skal kunne: 

  • kontere og håndtere løbende kontrol ved bogføring
  • opstille en årsrapport inklusive noter i henhold til årsregnskabsloven og branchespecifikke normer
  • udarbejde drifts- og likviditetsbudgetter
  • udarbejde varmeregnskaber og andre fællesregnskaber

Kompetencer

Den studerende skal: 

  • kunne opstille og udarbejde en årsrapport
  • kunne varetage den daglige bogføring og afstemning af ejendomsregnskaber og de specielle regnskabsmæssige funktioner, der optræder i forbindelse med administration af ejendomme
  • kunne anvende regnskabstekniske redskaber og foretage afskrivninger, således at den studerende kan vurdere, hvorvidt en årsrapport lever op til bogføring- og årsregnskabsloven

Har du spørgsmål kontakt:

Kursusafdelingen

Kontakt os på

Indhold

  • Opstilling af årsregnskab inklusive noter i henhold til årsregnskabsloven 
  • Ejendomskontering og løbende kontrol med bogføring
  • Tab på tilgodehavender
  • Udarbejdelse af varmeregnskaber og andre fællesregnskaber
  • Udarbejdelse af drifts- og likviditetsbudgetter
  • Bogføring ved frivillig momsregistrering
  • Bogføring af forbedringer, vedligeholdelse samt hensættelser
  • Regnskaber til Grundejernes Investeringsfond