Det har været nogle begivenhedsrige uger i dansk politik. Folketinget åbnede traditionen tro den første tirsdag i oktober, hvor statsminister Mette Frederiksen holdt sin åbningstale, og regeringens lovprogram blev offentliggjort. Fredag fulgte præsentationen af regeringens forslag til en finanslov.
Med andre ord har regeringen nu tegnet konturerne af sin politiske kurs for det kommende år – og ejendoms- og boligområdet går ikke ubemærket hen.
Flere boliger kræver også private investeringer
Sammenholder vi regeringens seneste udmeldinger med regeringsgrundlaget, står det klart, at boligpolitik vil spille en langt større rolle i denne regeringsperiode. Det er dog også tydeligt, at regeringens fokus er rettet mod ejerboliger og almene boliger. Det afspejles allerede i de lovforslag, som regeringen efter sommerferien sendte i høring, der blandt andet har til formål at hæve maksimumbeløbet for almene boliger og gøre det muligt for kommunerne at stille krav om 25 % ejerboliger i lokalplaner.
Der er imidlertid brug for en bredere tilgang, hvis ambitionerne om flere boliger skal indfries. EjendomDanmark har derfor som reaktion på, at finanslovsforslaget blev fremsat, efterlyst, at regeringen også prioriterer rammerne for private investeringer i boliger og ejendomme. Skal vi løse boligmanglen i de store byer, er det nødvendigt at bygge flere boliger på tværs af boligformer. Og hvis målet også er at gøre det billigere at bo i hovedstadsområdet, er et større udbud og et balanceret boligmarked afgørende.
Der er derfor blandt budskaberne til Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark, når vi mødes med ham, hvor vi også vil drøfte ejendomsbranchens bidrag til Boligplan 2030 for hovedstadsområdet.
Balance mellem land og by
I sin åbningstale fremhævede statsministeren også boligudfordringerne i hovedstaden og i den forbindelse ambitionerne om en ny type velfærdsbolig, ligesom hun nævnte det igangværende lovgivningsarbejde, der skal gøre op med ulovlig korttidsudlejning.
Statsministeren fremlagde også ambitionerne om at gøre det lettere at omdanne erhvervslokaler til boliger. Et initiativ, som EjendomDanmark flere gange har påpeget som en oplagt måde at udnytte vores eksisterende bygninger til at imødekomme den store efterspørgsel på boliger.
Også landdistrikterne fylder i regeringens planer. Finanslovsforslaget lægger op til, at regeringen inden udgangen af 2026 vil igangsætte en helhedsplan mellem staten og landkommunerne. Målet er at skabe bedre muligheder for at bo, arbejde og leve i hele Danmark, hvilket Mette Frederiksens tale også lagde op til.
EjendomDanmark ser positivt på det øgede fokus på landdistrikterne. Boligpolitik har i mange år primært været præget af udfordringerne med boligmangel i de store byer. Men virkeligheden er en helt anden i mange landdistrikter, hvor det ofte kan være vanskeligt at tiltrække de private investeringer, der skal til for at udvikle og vedligeholde ejendomme.
Skal vi sikre attraktive boliger og levende lokalsamfund i hele landet, kræver det derfor også politisk opmærksomhed på, hvordan vi skaber bedre rammer for investeringer uden for de største byer. Derfor ser EjendomDanmark frem til at bidrage til helhedsplanen, som regeringen ifølge finanslovsforslaget vil iværksætte inden udgangen af 2026.
Bevar og forklar med højde for virkeligheden
Forud for Folketingets åbning har boligminister Jacob Mark fremhævet, at flere bygninger bør bevares frem for at blive revet ned.
Det er en dagsorden, der kommer til at være stort fokus på i den kommende tid, og den rummer også et betydeligt potentiale. Den eksisterende bygningsmasse kan i mange tilfælde udnyttes bedre, og renovering, omdannelse og fortætning kan være med til at skabe nye boliger uden nødvendigvis at bygge fra bunden. Men det er EjendomDanmarks klare holdning, at ambitionen skal følges af rammer, der gør den mulig at føre det ud i livet.
I den fremtidige dialog med ministeren vil EjendomDanmark derfor have fokus på en realistisk implementering af bygningsdirektivet og på regelforenkling, der gør det lettere at renovere, konvertere eksisterende ejendomme.
Derfor er EjendomDanmark også kritisk over for idéen om en afgift på nedrivning. En sådan afgift gør ikke i sig selv transformation mere attraktiv. Det afgørende er at skabe positive økonomiske incitamenter til investeringer i nye løsninger frem for at pålægge yderligere afgifter. Når lovgivningen i forvejen gør investeringen økonomisk urentabel, vil en ekstra afgift reducere incitamentet til den transformation og udvikling, man ønsker at fremme.
Opfølgning på tidligere initiativer på boligområdet
Lovkataloget for det kommende år viser blandt andet regeringens ambitioner om at få fulgt på igangværende initiativer, som den tidligere regering havde sat i verden.
Det gælder f.eks. lovforslaget om digital kommunikation om særligt bebyrdende meddelelser i lejeforholdet og aftalen om huslejenævnene, der genoptages i hhv. efteråret og til vinter.