Ejendomme er en del af vores fælles historie og et fysisk vidnesbyrd om den tid, de blev bygget i. Om hvordan vi boede, arbejdede og levede, og om de behov og valg, der formede samfundet på det tidspunkt.
Men bygninger har det med at overleve deres egen tid. De bliver stående, mens verden omkring dem forandrer sig. En ejendom, der opføres i dag, kan stadig stå her om 100 år.
Til den tid vil generationer af mennesker have kaldt den deres hjem eller arbejdsplads. Virksomheder vil være flyttet ind og ud. Måden, vi bor, arbejder og handler på, vil med al sandsynlighed have forandret sig. Og politiske dagsordener, der fylder i dag, vil for længst være afløst af nye.
Men sporene efter de beslutninger, vi træffer i dag, vil stadig kunne ses i mursten, facader og byrum. Det gælder både de valg, ejendomsbranchens aktører træffer, når de investerer i og driver ejendomme, og de politiske rammer for, hvad der kan bygges, udvikles og bevares.
For mig at se følger der et stort samfundsansvar med det lange perspektiv. Når beslutninger om vores ejendomme kan sætte spor i generationer, bør alle aktører have blik for mere end det, der fylder her og nu.
Gammelt i nye klæder
Selvom bygninger kan stå i århundreder, betyder det ikke nødvendigvis, at deres funktion skal stå stille. Tværtimod bør det være lettere at lade vores ejendomme udvikle sig i takt med samfundets behov. En bygning, der oprindeligt er opført som kontor, kan senere få nyt liv som boliger.
Det er særligt aktuelt i København og flere af de større byer, hvor der er pres på boligmarkedet. I det lys er det positivt, at regeringen i sit regeringsgrundlag prioriterer boligområdet højt. Det er mit håb, at det blandt andet betyder, at man også har blik for de muligheder, der ligger i at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre.
I EjendomDanmark har vi blandt andet undersøgt de uudnyttede tagetager i landets etageejendomme. Vores analyse viser, at der fysisk er plads til op mod 22.000 mindre boliger på tværs af landet. Det er selvfølgelig ikke 22.000 boliger, der kan stå klar i morgen. Men det viser, at en del af svaret på fremtidens behov kan gemme sig i de kvadratmeter, vi allerede har.
Udfordringen er, at det i dag kan være både vanskeligt og omkostningstungt at føre det ud i livet. Derfor er der også brug for politisk at se på, hvordan det kan gøres lettere. Den dialog indgår vi selvfølgelig gerne i.
Hvis vores bygninger skal kunne følge med samfundets skiftende behov, skal rammerne også give bedre mulighed for, at de kan få nyt liv.
Et ansvar, der rækker langt
Konvertering er bare ét eksempel på, hvordan ejendomsbranchen er tæt vævet sammen med det samfund, den er en del af. Samfundsansvaret er langt bredere end det.
Det handler også om at bidrage til et mangfoldigt boligmarked med plads til forskellige mennesker og behov. Om diversitet i branchen. Om klimasikring af vores ejendomme. Og om meget mere.
Ejendomsbranchen har en vigtig rolle at spille. Den investerer, udvikler, renoverer, ejer og driver. Men den gør det ikke alene. Politikerne fastlægger de overordnede rammer, og kommunerne planlægger og myndighedsbehandler. Vi har forskellige roller og interesser, men vi deler det samfund, som ejendommene er en del af.
Derfor er det heller ikke altid entydigt, hvor langt ejendomsbranchens samfundsansvar rækker, og hvor andre aktørers begynder. Mange af de gode løsninger skal findes i samspillet mellem dem, der sætter rammerne, og dem, der skal omsætte dem til virkelighed.
Det er med det udgangspunkt, at vi i EjendomDanmark har valgt samfundsansvar som tema for ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2026. Her samler vi branchen, beslutningstagere og andre centrale aktører for at tage den brede samtale om, hvad samfundsansvar betyder for ejendomsbranchen, og hvilket ansvar branchen kan og skal tage.
Vi kommer næppe til at finde én definition eller være enige om alle svarene. Det er heller ikke målet. Men når de valg, der træffes om vores ejendomme i dag, kan sætte spor i generationer, er det en samtale, der er værd at tage.
For om 100 år vil meget have forandret sig. Men mange af de bygninger, vi går forbi i dag, vil stadig stå der. Og være en del af det, vores tid efterlod.
Denne klumme blev første gang bragt i Berlingske Ejendomme den 1. oktober 2026.