Døren til en grundlæggende diskussion om erhvervsejendomsvurderingerne står på klem. Den er selvsagt ikke på vid gab, men mere åben, end den har været længe.
I sidste uge kunne Jyllands-Posten nemlig fortælle, at skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt på et samråd satte spørgsmålstegn ved, om man skal fortsætte med det, der hidtil har været lagt op til.
Hvad åbningen konkret fører med sig, ved vi ikke endnu. Men forhåbentlig er den et tegn på, at der endelig er politisk vilje til at tage fat på problemerne. Og den mulighed bør vi bruge til at gentænke modellen bag erhvervsejendomsvurderingerne.
Ventetiden er ikke det største problem
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i EjendomDanmark har været stærkt kritiske over for, at erhvervslivet i fem et halvt år har betalt ejendomsskat på et foreløbigt grundlag uden at kende den endelige regning. Det er ikke rimeligt. Fem et halvt år er ganske enkelt alt for længe at leve med så stor usikkerhed om virksomhedens økonomi.
Men selv hvis alle de endelige vurderinger lå klar i morgen, ville den største udfordring stadig være uløst. For problemet er ikke kun, hvornår vurderingerne kommer, men i høj grad også hvordan de overhovedet bliver til.
Som systemet ser ud i dag, beskattes erhvervsejendomme nemlig ikke ud fra deres reelle værdi, men ud fra en konstrueret værdi, der blandt andet bygger på ejerboligpriser og på, hvad der hypotetisk må bygges på grunden. Det giver vurderinger, der ligger alt for langt fra virkeligheden. For nogle ejendomme betyder det markante ændringer i skatten, selv om ejendommens faktiske værdi ikke har ændret sig tilsvarende.
Markedet bør fylde mere
Så hvad kan vi gøre i stedet? Der findes næppe én model, der kan gøre vurderingen af erhvervsejendomme enkel. Men det må ikke blive en undskyldning for at holde fast i en model, vi for længst har mistet troen på.
Det mest oplagte alternativ er at tage udgangspunkt i de værdier, vi rent faktisk kan se på markedet. Derfor har vi i EjendomDanmark også længe peget på en hybridmodel som en bedre løsning.
I virkeligheden er princippet enkelt. Vi skal bruge de bedste data, vi har til rådighed. Findes der faktiske handler med erhvervsgrunde, bør vi bruge dem. Er der for få, må vi supplere med andre data fra markedet. Først derefter bør den nuværende model baseret på ejerboligpriser komme i spil.
Det gør ikke nødvendigvis vurderingssystemet mindre komplekst, men det kan bringe vurderingerne et stort skridt – hvis ikke to – tættere på virkeligheden.
En bedre model bør samtidig følges af en reel klageadgang, hvor dokumenterede markedsforhold kan indgå i vurderingen af en klage. Det er afgørende for både retssikkerheden og tilliden til systemet.
Skatteministeren fortjener ros for at have åbnet for diskussionen. Nu bør politikerne gribe muligheden og se på mere end tidsplaner og forsinkelser. For det vigtigste er ikke bare, hvornår vurderingerne kommer, men at vi kan have tillid til dem, når de gør.
Dette indlæg er første gang bragt i JyllandsPosten den 27. august 2026.