Af: Jannick Nytoft og Morten Østrup Møller, hhv. administrerende og juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN i København vil være på 15 procent de næste 10 år. Urbaniseringen presser markedet, og udviklingen aktualiserer derfor behovet for en boligpolitisk debat om byens udvikling. Vi ser en række tendenser, man politisk bør forholde sig til: Historisk har der i København været for lidt fokus på ejerboligen, som er de fleste danskeres foretrukne boligform. Ejerboligen udgør i København kun omkring 20 procent af boligerne mod over 50 procent på landsbasis. Flere bør have mulighed for at eje deres egen bolig, og et større udbud af ejerboliger kan lægge en dæmper på prisudviklingen.
DE PRIVATE lejeboliger har dertil en vigtig funktion på boligmarkedet, og heldigvis har man siden 1992 haft en markedsorienteret tilgang til nybyggede private lejeboliger. Det har gjort det muligt for investorer – både private og institutionelle – at bidrage afgørende og positivt til boligforsyningen i et København i rivende udvikling.
Men samtidig er de private lejeboliger i den ældre boligmasse under pres, primært fordi de i forbindelse med salg omdannes til andelsboliger. I løbet af de sidste knap 40 år er mere end 100.000 ældre lejeboliger i København blevet til andelsboliger. Konsekvensen er, at der nu er dobbelt så mange andelsboliger som private lejeboliger i den ældre boligmasse.
DE STADIG FÆRRE private lejeboliger – ofte velbeliggende i brokvartererne – får selvfølgelig efterspørgslen til at stige. Hvis man ønsker at opretholde private lejeboliger, er løsningen, at man stopper omdannelsen til andelsboliger og frisætter lejen, så det er attraktivt at modernisere disse boliger til et tidssvarende niveau. På den måde sikrer man, at disse boliger også finder vej til et åbent og frit boligmarked, hvor ikke kun de, der har vundet i boliglotteriet, får adgang.
Det er derfor ikke en løsning, at de private lejeboliger i den ældre boligmasse fastholdes i et overreguleret huslejeregime.
De sidste 40 års boligpolitik har givet os den vigtige viden og erfaring, at overregulering koster dyrt i offentlige udgifter til byfornyelse og høje omkostninger til administration og bureaukrati. Ligesom det har givet samfundet vished for, at boligerne netop forsvinder som lejeboliger (til andelsboliger), hvis det ikke er økonomisk rentabelt at udleje dem.
BOLIGPOLITIKKEN skal skabe mulighederne for en mangfoldig by via ordentlige rammevilkår. Overregulering mindsker udbuddet og sænker boligstandarden til skade for de mange, der ønsker at komme ind på det københavnske boligmarked.
Debatindlægget er bragt i Politiken d. 29. januar 2018.