/ Nyheder / Erfa-gruppemøde om ESG og belåning af ejendomme

Erfa-gruppemøde om ESG og belåning af ejendomme

Erfa-gruppen i Aarhus var samlet til møde, hvor blandt andet ESG og belåning af ejendomme var på dagsordenen.

Af

Erfagruppe-møde i Aarhus.

Erfa-gruppen i Aarhus var samlet til møde, hvor blandt andet ESG og belåning af ejendomme var på dagsordenen. Mødet blev holdt hos Nykredit i Aarhus, hvor chefkonsulent Martin Vædele holdt et oplæg.

Under sit oplæg kom han ind på de udfordringer, som ejendomsbranchen står overfor i fremtiden i relation til blandt andet ESG-rapportering og energimærkning af ejendomme. Han redegjorde endvidere for den udvikling, som formentlig vil komme med hensyn til belåning af ejendomme.

Hans oplæg gav anledning til en god diskussion blandt medlemmerne og en del spørgsmål om, hvad udlejere og investorer kan forvente i fremtiden.

Ny oplysningsforpligtelse

Mogens Dürr, EjendomDanmark, redegjorde kort for en ny oplysningsforpligtelse, som i visse tilfælde vil skulle overholdes af ejere af ejendomme, der indeholder flere husstande, og som udspringer af bekendtgørelse 538 af 28. maj 2024 om vandforsyningers offentliggørelse af oplysninger til forbrugere.

Mødet blev afsluttet med en rundvisning i Nykredits nye domicil og et besøg på den imponerende tagterrasse i ejendommen.