/ Nyheder / Ny podcastepisode om benspænd for grønne tiltag

Ny podcastepisode om benspænd for grønne tiltag

Lyt med i det nye afsnit af BusinessReview Ejendomme, når der tales om grønne tiltag som solceller og ladestandere, samt regler, der kan stå i vejen for opsætning af disse.

Af

Kravene til ESG-indsatser og bæredygtige tiltag blandt virksomheder bliver kun større, og der findes mange initiativer i ejendomsbranchen, der forsøger at imødekomme disse. Dog er der ofte tilfælde, hvor der opstår benspænd for, at branchens aktører kan handle på bedste vis. Opsætning af solceller er blot et eksempel.

I det nye afsnit af BusinessReview Ejendomme er Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark, og Anders Baaner Skjærbæk, advokat i Kromann Reumert, i studiet for at tale om grønne tiltag som ladestandere og solceller, samt de hindringer der kan være for opsætningen af disse.

De to diskuterer blandt andet regler, der medfører, at ejendomsvirksomheder ved opsætning af for store solcelleanlæg, kan bevæge sig mod at blive betragtet som energiselskaber. Ligeledes giver de deres bud på, hvordan vi kan komme i mål med klimamålsætningerne på trods af modarbejdende regler.

Lyt med her eller på din foretrukne platform:

Listen to “BusinessReview – Ejendomme” on Spreaker.