/ Nyheder / Torben dyrker sin egen vin

Torben dyrker sin egen vin

En smagsprøve på dansk vin kickstartede Torben B.B. Hansens interesse for vinproduktion. Snart havde han sin egen vinmark med 2.000 vinstokke, og da produktionen var på sit højeste, kunne han producere op til 1.000 liter vin på et år.

Af

Blød og behagelig med en kraftfuld smag, der ikke er overdrevet. Sådan beskriver Torben sin rødvin, som han igennem mange år har produceret på egen mark lidt uden for Roskilde. Lige i øjeblikket er produktionen sat i stå, men nye spæde planter vidner om, at vinen igen en dag vil boble i de 500 liter store tanke, der er opsat til formålet i et skur i Torbens baghave.

Vinbonde er ellers ikke det, ejendomsbranchen forbinder Torben allermest med. Til daglig er han nemlig direktør i Vestegnens Boligadministration. De administrative opgaver fylder da også rigtig meget i hverdagen, men interessen for vin og i en lang årrække egen vinproduktion fylder i fritiden.

”Igennem mange år har jeg siddet foran computeren i mindst tolv timer om dagen, men jeg er egentlig mere til bare at gå rundt i haven og passe mine vinstokke. At kunne se ud over sin egen vinmark fra terrassen om sommeren giver en helt særlig glæde og tilfredshed,” siger han.

Oplagt mulighed

Interessen for selv at prøve kræfter med vinproduktion blev vakt på Roskilde Dyrskue, hvor Torben fik en særligt velsmagende smagsprøve fra Foreningen af Danske Vinavlere.

”Jeg var meget overrasket over kvaliteten og fik øjnene op for, hvilke druesorter der egner sig til et koldt klima. Samtidig havde jeg en mark, som jeg ikke brugte til noget, og pludselig syntes det at være en oplagt mulighed at plante egne vinstokke,” fortæller han.

Kort tid efter investerede Torben i 2.000 vinstokke af druesorterne Rondo og Leon Millot.

Produktivt vineri

Det tog en forlænget sommerferie at etablere marken og tre år, før vinstokkene og produktionen for alvor kom i gang. 1.000 flasker vin på en sæson kunne det nemt blive til, da produktionen var på sit højeste. Særligt én sæson blev rigtig god.

”Det kræver rigtig meget at passe vinrankerne, og et år blev jeg lidt træt af det og tænkte, at nu kunne planterne passe sig selv. Det år kom druerne for første gang i den helt rigtige højde og fik rigeligt med sol. Her havde jeg ellers gået og passet planterne lige efter bogen,” fortæller Torben.

Vinen er aldrig blevet solgt, men foræret væk til venner og bekendte.

”En overgang havde jeg seriøse planer om at etablere et vineri, der kunne godkendes af fødevaremyndighederne. Men der er meget specifikke regler for indretningen, og investeringen ville hurtigt løbe op i en halv million. Der skal sælges meget vin, før det kan betale sig,” siger Torben.

Op- og nedture

Alt udstyret til hans eget hjemmevineri står stadig i skuret i baghaven, hvor der også hænger vindiplomer og presseklip om hans liv som vinbonde fra diverse lokalaviser, der har fulgt hans op- og nedture på marken. For på trods af klimastærke druesorter er det danske vejr stadig lidt af en joker.

”Et år havde vi haft en meget mild vinter, og det betød, at vinstokkene spirede forholdsvist hurtigt. I april vendte frosten tilbage, og det mistede jeg op mod 500 vinstokke på. Er skuddene tilpas langt fremme, kan vinstokkene ikke nødvendigvis overleve et frostvejr.”

Altødelæggende snefald

Den største nedtur kom dog med et særligt kraftigt snefald over Roskilde for fem år siden. Sneen lagde sig på alle vinrankerne, og vægten blev så stor, at de stolper og pæle, der holder vinrankerne oppe, knækkede og efterlod hele marken i et stort hulter til bulter, som Torben beskriver det.

”Jeg havde aldrig forestillet mig, at et snevejr kunne være så ødelæggende for mine vinstokke. Selv de mange endestolper af metal bøjede sammen,” siger han.

Planen er nu at begynde forfra, og de første vinstokke er sat ved et hegn foran Vestegnens Boligadministration, der ligger et stenkast fra hjemmet. En græsplæne foran virksomheden vil med tiden også blive sat i spil.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/lancering af platform v. konsulent Gustav Plantin og senior konsulent Mette M. Skovbo Silbiger, Rambøll 10.30 – 10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen v. Adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs10.50 – 11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.