“Jeg hørte engang én sige: Every grey hair on a man’s head is a chance he didn’t take. Der er mange situationer, hvor jeg ikke får skudt eller taget chancen. Det er noget, jeg kan ærgre mig gul og blå over, og det kan endda få mig til at ligge søvnløs,” fortæller Anders Nørgaard Kjeldsen.
Til daglig driver han det familieejede ejendomsselskab Nørgaard Skødt Ejendomme med sin mellemste bror, hvor det primære fokusområde er mindre boligejendomme til egen beholdning. I sin fritid plejer han, ud over sin familie, sin store interesse: jagt.
”For mig er det ikke en hobby, men en passion, som ligger meget dybt i mig. Jeg tænker på jagt året rundt, og når sæsonen begynder, er det ikke et spørgsmål om hvorvidt jeg kan eller har tid. Kommer jeg ikke af sted, æder det mig op indvendig, og jeg er ulidelig at være sammen med,” fortæller Anders.
Stærk bestand
Interessen opstod, da han var helt lille, hvor faren, Boris Nørgaard Kjeldsen, tog ham med på jagt og fiskeri.
”Jeg var ikke mere end seks år, da vi var af sted første gang. Vi sad i et jagttårn, der var myg overalt, og jeg var meget irriteret over, at jeg ikke så nogen dyr. Dengang havde jeg en forventning om, at der var gevinst hver gang,” fortæller Anders.
Siden har passionen kun vokset sig større. Jagttegnet fik han som 16-årig, og i dag er det særligt riffeljagten, han går op i. Nærmest året rundt.
”Bukkejagten går ind den 16. maj i Danmark, men jeg begynder allerede at forberede mig i februar måned. Har jeg det rigtige jagtudstyr til den kommende sæson, og hvilke dyr kan jeg spotte i skoven, som skal tages ud af bestanden i år?”
De dyr, der bliver skudt i løbet af en sæson, er nøje udvalgt med formålet om at gøre bestanden stærkere og bedre til året efter.
”I år har vi besluttet os for ikke at skyde bukke i vores terræn. Det kræver en vis tålmodighed som jæger, men det er én af de ting, man lærer med årene. Heldigvis kan jeg gå på jagt andre steder,” siger Anders.
Fra kick til ro
Der er ingen tvivl om, at jagten bidrager til spænding i hverdagen. Anders har flere gange prøvet at blive ramt af bukkefeber, som opstår, når kroppen påvirkes af adrenalin.
”Det hele ryster, og man ved ikke, hvordan man skal håndtere sig selv og situationen. Det er det kick, de fleste jægere jagter, men som erfarne jægere oplever mere sjældent. Men jagt er også mere end det.”
Gennem jagten kan Anders finde ro og tid til sig selv i en travl hverdag, men det giver ham også adgang til store naturoplevelser.
”I udlandet har jeg været steder, almindelige turister ikke lige kommer, og oplevet smukke scenerier, der ikke kan beskrives. Men jeg nyder lige så meget jagten her i Danmark. Det er en helt særlig oplevelse at stå op klokken halv fire, sætte sig et sted i skoven og se solen stå op.”
Endelig har jagten givet ham et bredt netværk og nære venskaber med mennesker, han ellers ikke ville have lært at kende. En af hans tætte jagtkammerater er 58 år og flymekaniker.
”Alder og branche spiller ingen rolle på jagtmarken. Vi deler gode råd og anekdoter, og ofte sidder vi helt ude på kanten, når én i jagtselskabet fortæller om en spændende situation.”
Grøn jagt
Lige så spændende jagt kan være at fortælle om blandt jagtkammerater, lige så kontroversielt kan emnet være blandt udenforstående.
”Hvorfor gå på jagt, er det sjovt at skyde et dyr, og hvorfor ikke bare gå ned i supermarkedet og købe sit kød? Det er nogle af de spørgsmål, jeg kan blive mødt med. Men jagt er faktisk en enormt grøn måde at anskaffe sit kød på. Dyrene har levet et frit liv og har aldrig modtaget tilsætningsstoffer,” siger Anders.
Når han nedlægger et dyr, er der ikke noget, der går til spilde, og han lægger en ære i selv at håndtere dyrene – brække dem, tage skindet af, skære kødet ud og pakke det ned.
”Det er noget, jeg har lært af min far, og det giver mig en enorm glæde at stå for det hele selv. I min familie bruger vi så meget af dyret, vi kan. De ben, vi ikke har brug for, får hundene. Er der dele af dyret, vi ikke kan anvende, lægger vi resterne tilbage i skoven til rævene og fuglene.”
Trofæer på børneværelset
Anders er nu ved at give sin passion for jagt videre til sin datter på 3,5 år, som allerede har været med på sine første jagtture, hvor madpakken bliver indtaget i jagttårnet.
”Min datter har tre trofæer hængende på sit værelse, og når jeg skal putte hende, vil hun ofte hellere høre en af mine jagthistorier end en bog.”