Moderniseringsparagraffen 5.2 har gjort boligpolitikken ”hot” og aktuel. Problemet er blot, at konsekvenserne på samfundsøkonomien ved et hårdt indgreb mod mulighederne for at modernisere ældre udlejningsejendomme er ”kolde” og underbelyste.
Her i årets anden uge ser det ud til, at forhandlingerne efter en lang juleferie kommer i gang igen. Gennemføres boligministerens udspil, betyder det tab for pensionskasserne på mellem 2,5 og 4,5 mia. kroner. Op imod 800 tabte arbejdspladser og et varigt skattetab på godt 1. mia. kroner om året. Samt værditab på udlejningsejendomme og andelsboliger på mellem 20 og 30 procent. Alene for udlejningsejendommene svarer det til et tab på 24 til 36 mia. kr. Hertil kommer andelsboligernes tab samt bankernes potentielle tab.
Disse tal stammer fra en skalering af tal, som vi i EjendomDanmark fik udarbejdet af Copenhagen Economics ved en fuld afskaffelse af moderniseringsparagraffen 5.2
I EjendomDanmark synes vi det er fornuftigt at få styrket mulighederne for at klimarenovere i forbindelse med moderniseringer. Vi er også helt med på at slå hårdere ned på brodne kar – fx ved at styrke huslejenævnene. Men vi synes det vil være skidt at tage penge fra de mange for at ramme de få, så vi opfordrer derfor boligministeren til at tænke sig om og lytte til de røster, som foreslår et mere målrettet indgreb i reglerne vedrørende modernisering af gamle lejligheder.
Hvis vores boligmasse løbende skal moderniseres og være tidssvarende – samt at nuværende lejere fortsat skal have en høj grad af sikkerhed – er det svært at forestille sig fundamentalt anderledes alternativer til § 5.2. I hvert fald så længe moderniseringerne skal ske for private midler og vi ikke skal vende tilbage til tiderne med enorme offentlige udgifter til byfornyelse.
Debatindlægget et bragt i Børsen d. 13. januar 2019