/ Vi mener / Sammenhængskraft

Sammenhængskraft

Det er vigtigt at bolig- og ejendomsmarkedet følger med befolkningens behov og samfundets udvikling. Derfor har EjendomDanmark fokus på sammenhængskraften i Danmark, så både byer og landområder har den infrastruktur, som der er ønske og behov for.

Danmark er et lille land, men på trods af dens størrelse, er der en stigende debat om landets sammenhængskraft. Der er landdistrikter, der i mange år har oplevet lavere vækst og beskæftigelse. De største byer har været begunstiget af øget befolkningstilvækst, arbejdspladser og internationale investeringer.

Der har i de seneste år været politisk fokus på urbaniseringens utilsigtede konsekvenser og der er bred enighed om, at Danmark ikke må blive delt i udvikling og afvikling. Det er en udvikling, som kun kan vendes, hvis udviklingen bliver prioriteret højt på den politiske front.

EjendomDanmark er med til at skabe vilkår i hele landet, der sikrer den fremtidige sammenhængskraft – uden at væksten i de store byer svækkes. Ejendomsbranchen sikrer ejendomme til erhverv og boliger i alle dele af landet. Branchen understøtter attraktive rammevilkår inden for bosætning, erhverv, uddannelse, infrastruktur samt og ikke mindst sundhed og tryghed. EjendomDanmark vil fortsat sørge for gode rammevilkår indenfor disse områder. Der skal være muligheder for at bo, leve og arbejde – uanset hvilket postnummer man befinder sig i.

Fem vigtige punkter for EjendomDanmark

  • Skab gode muligheder for generationsskifte i ejendomsvirksomheder
  • Vi skal sikre investeringer i infrastruktur i hele landet (transport og teknologi)
  • Vi skal sikre arbejdskraft og uddannelser til branchen i hele landet
  • Vi skal sikre gode muligheder for bolig- og erhvervsbyggeri i hele landet landdistrikterne
  • Vi skal sikre at boligstandarden er høj i hele landet
10,7 %

har befolkningsvæksten været fra 2009-2019 i Region Hovedstaden.

1,6 %

har befolkningsvæksten været fra 2009-2019 i Region Nordjylland.

Kontaktpersoner

Nedenstående medarbejdere besvarer gerne spørgsmål om vores mærkesager.

Jan Ellebye

Underdirektør

Cand.scient.pol.

Christina T. Kirkeby

Politisk konsulent (på barsel)

Cand.comm.