/ Indberet data / Indberetningstyper

Indberetningstyper

Leje og tomgang

Indberetning af oplysninger om aktuel leje og tomgang foretages på lejemålsniveau og som udgangspunkt på kvartalsvis basis gennem EjendomsDanmarks indberetningsportal.

Indberetning indeholder oplysninger om den aktuelle leje, som er den leje, der er opkrævet for hvert enkelt lejemål i den pågældende ejendom samt de aconto driftsomkostninger, der er tillagt eller indeholdt i lejen. Derudover skal baggrundsdata om ejendommen, som eksempelvis lejemålets areal, anvendelse, indflytningsdato samt tomgangsstatus også fremgå.

Din deltagelse er med til at sikre og styrke landets største markedsdatabase for på lejemålsniveau for op imod 1/4 mio. bolig- og erhvervslejemål i landet.

Værdiansættelse

Indberetning af den værdiansættelse, som fx er opgivet i årsregnskabet. Indberetningen på ejendomsniveau sker årligt, som udgangspunkt pr. 31. december eller 1. januar. Der er mulighed for at indberette de grundlæggende oplysninger, der indgår i den afkastbaserede metode: markedsleje, driftsomkostninger, forrentningskrav og fase3- reguleringer, men det er også muligt at indberette værdiansættelser efter DCF-metoden.

Indberetningen kan foretages enten igennem EjendomDanmarks indberetningsportal eller ved fremsendelse af sikker (krypteret) mail til markedsstatistik@ejd.dk.

Hvis værdiansættelsen er sat til anskaffelsesværdien, er den ikke relevant for markedsstatistikken. 

Historiske afkast

Data for historiske afkast indsamles med faste tidsintervaller. Det kan for eksempel være årligt, halvårligt eller kvartalsvist.

Oplysningerne er med til at udvide de muligheder, der er for at udarbejde detaljeret statistik på direkte afkast, værditilvækst og totalt afkast for erhvervs- og boligudlejningsejendomme i landet. 

Oplysningerne kan indberettes gennem EjendomDanmarks indberetningsportal eller på mail til markedsstatistik@ejd.dk.

Afgørelser om lejens størrelse

For at få et direkte indblik i huslejenævnenes og domstolenes afgørelser om “Lejens størrelse” indsamler EjendomDanmark afidentificerede oplysninger fra afgørelser i hele landet.

Ved at bidrage med afgørelser til markedsstatistikken, vil man få mulighed for at slå op i den fælles database og få indsigt i andre sager, der kan være relevante for dig. Opslagsmuligheden er gratis, hvis du allerede har abonnement på Lejetjek.

Indberetningen sker ved at oplyse sagsnummer og retsinstans samt lejemålets type og kvadratmeterleje, areal og lokation.

Har du oplysninger om en afgørelse?

Send en mail til markedsstatistik@ejd.dk.

Restancer

Med coronakrisens omvæltende indtog i marts 2020, fik ejendomsbranchen en ny udfordring i form af markant højere restancer. EjendomDanmark har løbende – især under coronakrisen – fulgt udviklingen i de manglede lejebetalinger for at give branchens aktører nogle analyser og nøgletal at forhold sig til.

Indberetning af restancer foregår ved at indsende en excel-fil én gang om måneden, hvor data er opgjort pr. den 15. i hver måned. Excel-fil kan sendes til markedsstatistik@ejd.dk.

Skal du indberette data?

EjendomDanmark indsamler data fra vores medlemmer, og det har stor betydning for EjendomDanmarks markedsstatistik.

Læs mere om hvordan du gør