/ Viden / Rådgivning

Rådgivning

Medlemmer hos EjendomDanmark har mulighed for at få telefonisk, juridisk rådgivning fra organisationens jurister særligt inden for kerneområderne: boliglejelovgivningen, erhvervslejelovgivningen samt foreningsret.

Om rådgivningen

Åbningstid

Direkte medlemmer kan få telefonisk juridisk rådgivning mandag til fredag mellem kl. 9 og 15.30. 

Foreningsmedlemmer (der er medlem via en grundejerforening) kan få telefonisk juridisk rådgivning om fredagen mellem kl. 9 og 15.30.

Telefonrådgivningen er gratis for EjendomDanmarks medlemmer.

Hvad omfatter telefonrådgivningen?

Rådgivningen omfatter primært juridiske spørgsmål inden for EjendomDanmarks kerneområder: boliglejelovgivningen, erhvervslejelovgivningen samt de regler, der regulerer andelsbolig- og ejerforeninger. Juristerne rådgiver i et vist omfang også om byfornyelsesloven samt i begrænset omfang om byggelovgivning, planlov og entrepriseret. Har et medlem spørgsmål til EjendomDanmarks etiske normer for ejendomsadministration, besvarer juristerne også disse.

Det er ikke muligt at få rådgivning om skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger, køb og salg af fast ejendom, ansættelsesretlige spørgsmål eller selskabsretlige forhold.

Der er tale om en telefonisk hotline, hvorfor spørgsmål skal kunne kvalificeres mundtligt til juristen. Det er ikke muligt at få juristen til at gennemgå domme og kendelser, som et medlem har modtaget fra huslejenævnet, ankenævnet eller boligretten med henblik på at få en endelig vurdering fra EjendomDanmark om, hvorvidt den konkrete afgørelse skal kæres eller ankes. Ligesom det ikke er muligt at få juristen til at gennemgå indsigelser eller lignende i tvistesager. En sådan vurdering kræver en konkret stillingtagen ud fra sagens konkrete og faktiske forhold, som ikke kan kvalificeres tilstrækkeligt mundtligt.

Hvordan foregår telefonrådgivningen?

Du har mulighed for at indsende dit spørgsmål via formularen eller ringe til vores reception. I begge tilfælde vil du  efterfølgende blive ringet op.

33 12 03 30

Ring til rådgivningen

Indsend spørgsmål

    Juridisk rådgivning hos EjendomDanmark

    Vores kompetente jurister sidder klar til at vejlede vores medlemmer.

    Endnu ikke medlem?

    Som medlem hos EjendomDanmark får du en lang række fordele. Udover juridisk rådgivning vil du blandt andet modtage vores branchemagasin, få rabat på kurser og blanketter samt adgang til vores indkøbsportal.

    Læs mere om medlemsskaber