/ Kampagne for ejendomsbranchen

Kampagne for ejendomsbranchen

Der findes rammer for alt. Ejendomsbranchen danner rammerne om vores hjem, vores arbejde, vores fælles byrum - og alt derimellem. Dét er værd at sætte fokus på. Derfor har EjendomDanmark lanceret en ny kampagne, der synliggør branchens betydning.

Medlemmernes fortælling: Forskellige rammer under samme tag

EjendomDanmark er medlemmernes organisation, og en af vores vigtigste opgaver er at fremhæve de mange gode historier, der findes i branchen. I denne del af kampagnen sætter vi netop fokus på medlemmernes egne fortællinger.

Alle virksomheder i branchen er unikke, men vi deler også meget. Med det udgangspunkt har vi inviteret en række aktører til en åben dialog om både forskelle og fællestræk.

Hos EjendomDanmark tror vi på, at forskellighed styrker fællesskabet. Som brancheforening samler vi stemmerne fra hele ejendomsbranchen – og taler med én fælles stemme.

Se de tre medlemsportrætter her:

 

Mød Henrik Dahl Jeppsen, adm. direktør i PKA Ejendomme og bestyrelsesleder i EjendomDanmark samt Niels Keergaard Christiansen, CEO og partner i NCAP og bestyrelsesmedlem i EjendomDanmark

I denne film mødes Henrik og Niels til en snak om, hvordan fællesskabet i EjendomDanmark skaber rum for at udveksle erfaringer, påvirke reguleringer og bidrage til løsninger, der løfter hele branchen.

 

 

Mød Ino Dimsits, adm. direktør i AKF, og Christina Fenger, COO i Balder Danmark

I denne film mødes Ino og Christina for første gang. De opdager hurtigt, at de særligt deler én fælles passion og drivkraft: at skabe trygge rammer og stærke fællesskaber. Samtidig drøfter de ESG og EjendomDanmarks afgørende rolle i ejendomsbranchen.

 

 

Mød Louise Veirup, co-founder i URBN, og Heidi Heltborg Juul, head of HR, people & culture and communication i Newsec.

I denne film mødes Louise og Heidi for første gang. Begge er relativt nye i ejendomsbranchen og har forskellige fokusområder i deres daglige arbejde.

Louise er co-founder i URBN Property Management, Danmarks (måske) nyeste ejendomsadministrationsselskab, og Heidi kommer fra ledende roller i andre brancher og sidder i dag som ansvarlig for blandt andet HR og kultur hos Newsec. Samtalen omhandler, hvordan en stærk branche skabes i samspillet mellem nye talenter og friske perspektiver – og de personer, der har dyb indsigt og mange års erfaring. Ligeledes vendes det, hvordan et medlemskab hos EjendomDanmark spiller en afgørende rolle for at sikre nyeste viden, netværk og meget mere.

 

 

Vil du dele filmene? Find materialet her

En samlende fortælling

Hvordan kan man afspejle en hel branche i én film? Og hvordan ser det ud, når hele ejendomsbranchen samles under ét tag?

Det spørgsmål er udgangspunktet for EjendomDanmarks nye kampagne. Kampagnen viser, hvordan ejendomsbranchen er med til at skabe de rammer, vi alle lever i. Fra lejligheder og erhvervslokaler til fællesskaber, historie og grønne løsninger. Det handler ikke kun om mursten og kvadratmeter, men om tryghed, trivsel og udvikling.

Du kan se kampagnefilmen herunder.

 

Vi håber, at du vil være med til at sprede budskabet og dele kampagnen. Du kan tilgå alt materialet her

FAQ

Her kan du få svar på dine spørgsmål om kampagnen.

Vi har gjort det nemt at dele kampagnen. Alt materiale er samlet i en contenthub, hvor du finder videoen, tekster og materialer, som du frit kan bruge i din egen kommunikation – fx på sociale medier, hjemmesider eller i nyhedsbreve.

Contenthubben opdateres i takt med, at der udarbejdes mere kampagnemateriale. 

Kampagnen viser, hvordan ejendomsbranchen spiller en central rolle i samfundets udvikling. Det handler ikke kun om bygninger, men også om de fællesskaber, tryghed og muligheder, der skabes i og omkring dem.

Filmen formidler, hvordan ejendomsbranchen hver dag er med til at forme rammen om vores liv – fra hjemmet og arbejdspladsen til byens liv og grønne ambitioner. Den er en hyldest til branchens betydning.

Vi ønsker at sætte fokus på den forskel, som branchen gør – både over for branchen selv, over for politiske beslutningstagere og over for unge, der skal se potentialet i en karriere i ejendomsbranchen.

Hvis du har spørgsmål til kampagnen eller brugen af materialet, er du altid velkommen til at kontakte kommunikationsteamet hos EjendomDanmark.