/ Medlem / Etiske normer

Etiske normer

Etiske normer

Ejendomme danner rammen om vores liv. Det er her, mennesker vokser, og virksomheder vækster. De danske ejendomme er et økonomisk fundament for mange langsigtede investeringer og spiller en stor rolle i Danmarks omstilling mod et mere bæredygtigt samfund. At eje og drive disse ejendomme er et stort privilegium, der samtidig stiller krav. Både over for de mennesker, der bruger ejendommene – og over for samfundet.

I EjendomDanmark samles branchen i et frivilligt fællesskab med en historie, der går tilbage til 1860. Her værnes der om branchen og skabes fælles rammer, der også rykker i en mere bæredygtig og ansvarlig retning.

EjendomDanmarks etiske normer værner om respekten for branchen. Når medlemmer vælger et medlemskab til, siger de også ja til at agere ansvarligt og etisk forsvarligt. De etiske normer tjener således som vejledning for indehavere og ledere af virksomheder, der beskæftiger sig med fast ejendom i Danmark – med respekt og forståelse for, at virksomhederne drives bedst hos virksomhederne. Samtidig er de etiske normer en guide til branchens medarbejdere, kunder og offentligheden med de fælles ambitioner om at løfte det store ansvar, der påhviler ejendomsbranchen.

De etiske normer udtrykker EjendomDanmarks opfattelse af de krav, der som minimum stilles til ejendomsbranchens professionelle standard og etik. Det anbefales, at branchens aktører aktivt anvender de etiske normer som et kvalitetsstempel, der viser, at både den enkelte virksomhed og branchen er sit store ansvar bevidst.

EjendomDanmarks etiske normer er gældende fra den 1. juli 2024. 

 

Hent de etiske normer som en pdf her.

Download the ethical norms in English here.

Ejendomsadministratorer, -forvaltere, Asset Managers med videre varetager en helt særlig rolle i branchen. De passer på vores ejendomme – og alle de mennesker, der bor og arbejder i dem. De er derfor underlagt en række skærpede krav, der blandt andet skal bidrage til en tydelig forventningsafstemning og et godt samarbejde både med kunder og blandt administratorer, forvaltere, Asset Managers med videre.
 
Retningslinjerne er også med til at sikre tillid fra samfundet til, at administration og forvaltning altid sker professionelt, ordentligt og på
et højt niveau. Retningslinjer for administration og forvaltning af ejendomme udtrykker EjendomDanmarks opfattelse af de krav, der som minimum må stilles til ejendomsadministratorers og -forvalteres professionelle standard og etik.
 
Det anbefales, at retningslinjerne anvendes aktivt, blandt andet som bilag ved indgåelse af aftaler.
 
Nærværende retningslinjer for administration og forvaltning af ejendomme er gældende fra den 1. juli 2024.
 

 

Hent retningslinjer for administration og forvaltning af ejendomme som en pdf her.

Download the guidelines for property administration and management in English here.

EjendomDanmark har vedtaget et sæt af etiske normer for professionelle boligudvikleres udvikling og salg til private. De skal blandt andet sikre, at boligudviklere ikke skader branchens grundlæggende interesser og omdømme, at de informerer offentligheden korrekt og fyldestgørende, og at de undgår kollegiale uoverensstemmelser, som kan skade branchens fælles interesser.

De etiske normer for boligudvikling blev vedtaget den 28. maj 2010 og trådte i kraft den 1. juni 2010.

Hent etiske normer for boligudvikling

 

Skift af administrator

Bestyrelsen for EjendomDanmarks administratorsektion har vedtaget retningslinjer for aflevering af materiale ved administratorskifte.

Her på siden finder du vejledende retningslinjer for aflevering af materiale til ny administrator samt materialeliste. Du kan ligeledes downloade skabelon for brev til overdragende administrator med anmodning om overdragelse af materiale og skabelon til fuldmagt for konvertering af betalingsaftaler.

Aflevering af materiale

Vejledende retningslinjer 

Materialeliste til overdragelse af ejendomme til ny administrator

Skrivelse fra ny administrator med anmodning om overdragelse af materiale

Fuldmagt til konvertering af betalingsaftaler

GDPR

Persondataforordningen ændrer ikke på behovet for at overtage alle de materialer, som er nødvendige for at administrere en ejendom, fra den afgående administrator.

Kunden bør have indføjet en bestemmelse i administrationsaftalen om, at alle persondata som behandles på vegne af kunden i forbindelse med administration af ejendommen, skal tilbageleveres, når administrationsaftalen ophører. 

Uanset er man som afgående administrator forpligtet til at levere alle de nødvendige persondata til den nye administrator. 

Persondataretligt skal man som ny administrator forholde sig til alle de rettigheder, som beboerne (lejerne/andelshaverne/ejerlejlighedsejerne) har. Det vil sige at man skal sørge for at sende orientering om privatlivspolitikken med kontaktoplysninger til alle beboerne, hvilket passende kan gøres samtidig med at man orienterer om, at man har overtaget administrationen af ejendommen.