/ Indledende ejendomsadministration

Indledende ejendomsadministration

Formålet med faget er at give den studerende en forståelse for de overordnede og tværgående fagområder, der knytter sig til ejendomsadministration, og som samtidig er væsentlige elementer i udførelsen af hvervet som ejendomsadministrator.

Den studerende bliver introduceret til enkelte grundlæggende elementer inden for ejendomsadministration af boligudlejningsejendommen.

Formålet er at give den studerende et fundament til at varetage sit erhverv som ejendomsadministrator.

Faglig baggrund

Faget er en introduktion til ejendomsadministratoruddannelsen og kræver således ikke et praktisk kendskab til ejendomsadministration.

Faget udbydes og gennemføres næste gang i efteråret 2025. Tilmelding tilgår.

Vi forventer, du har læst og gjort dig bekendt med oplysningerne her på siden inden du tilmelder dig

Praktiske oplysninger

Nærmere information omkring undervisningsgange vil blive tilgængeligt tættere på undervisningsstart.

Bemærk at datoer og tidspunkter vil værer vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Undervisningsplanen vil blive gjort tilgængelig på Membersite under gruppen: Indledende ejendomsadministration // Efterår 2025. Du får automatisk adgang til gruppen, når du er tilmeldt, hvis du husker at logge ind på EjendomDanmarks hjemmeside. 

Undervisningen gennemføres som hybrid undervisning. Du kan derfor vælge at tilmelde dig som digital deltager eller med fysisk fremmøde. Der undervises to gange på Erhvervsakademi Dania og to gange fra EjendomDanmarks lokaler i København. 

Bemærk, der er max antal pladser for fysisk fremmøde. 

Det øvrige undervisningsmateriale til dette fag er elektronisk og vil løbende blive tilgængeligt på membersite 

Fagets undervisningsmateriale udleveres elektronisk og vil blive gjort tilgængelig løbende gennem forløbet. 

Man skal ikke forberede sig til første undervisningsgang. 

Når du er tilmeldt faget får du automatisk adgang til Membersite. Her finder du alle praktiske oplysninger, der sikre dig en optimal studiestart. 

Tilmeldingen er lukket. 

Der kan ikke afviges fra den endelige tilmeldingsfrist. Når du ikke at tilmelde dig, kan du først tilmelde dig næste gang fagets udbydes. 

Du er selv ansvarlig for holde dig orienteret om fagets tilmeldingsfrist.

Faget afsluttes ikke med en eksamen

Du tilmelder dig via EjendomDanmarks hjemmeside. Efterfølgende modtager du en faktura fra Erhvervsakademi Dania. Som medlem af EjendomDanmark modtager du et uddannelsesbidrag. Du kan læse mere om betingelserne for at opnå uddannelsesbidraget her.

Der er mødepligt på faget

Moodle er den digitale e-learning platformen undervisningen gennemføres i. Du vil i forbindelse med studiestart få adgang til Moodle. Du modtager log-in i din e-Boks fra Erhvervsakademi Dania cirka en uge inden studiestart.

Alle oplysninger du skal bruge til første undervisningsgang finder du på Membersite. 

Viden og forståelse

Den studerende skal have:

  • viden om generelle juridiske metoder ved anvendelse af den relevante lovgivning omkring ejendomsadministration
  • viden om generelle økonomiske metoder inden for ejendomsadministration
  • viden om forsikringer, der relaterer sig til ejendomsadministration, herunder ansvarsforsikring og bygningsforsikring
  • viden om og opnå kendskab til ejendomsbranchens etiske normer
  • viden om lejelovens anvendelsesområder og de forskellige ejendomstyper inden for boligudlejning
  • viden om behandling af tvister ved huslejenævn og boligretten mellem udlejer og lejere i boligudlejningsejendomme
  • viden om oprettelse af en beboerrepræsentation i boligudlejningsejendomme og beboerrepræsentationens grundlæggende beslutningskompetencer

Færdigheder

Den studerende skal kunne:

  • vurdere de praksisnære problemstillinger, der knytter sig til grundlæggende aftaleret i relation til ejendomsadministration og indgåelse af administrationsaftaler
  • vurdere de praksisnære problemstillinger, der knytter sig til hvilke lånetyper, som er anvendelige inden for de i ejendomsadministrationen gængse ejendomstyper
  • vurdere de praksisnære problemstillinger, der knytter sig til kundeservice inden for ejendomsadministration
  • vurdere de praksisnære problemstillinger vedrørende ejendomsbranchens etiske normer

Kompetencer

Den studerende skal opnå:

  • kompetencer til i praksis at anvende de redskaber og overordnede metoder, de præsenteres for og skal anvende på de juridiske og økonomiske fag på ejendomsadministratoruddannelsen
  • kompetencer til at reflektere over det brede spekter af opgaver, som hvervet som ejendomsadministrator indeholder

 

Har du spørgsmål til dit uddannelsesforløb

Kursusafdelingen

Kontakt os på

Indhold

På faget bliver du blandt andet introduceret til følgende:

  • Ansvarsforsikring
  • Bygningsforsikring
  • Ejendomssammensætning
  • Etik
  • Juridisk og økonomisk metode
  • Kundeservice
  • Kommunikation
  • Lånetyper
  • Bæredygtighed i ejendomsbranchen