/ Andelsbolig- og ejerforeninger

Andelsbolig- og ejerforeninger

Valgfag 

Formålet med faget er at gøre dig i stand til at rådgive bestyrelser og andre interessenter i relation til andelsbolig- og ejerforeninger.

Du lærer at håndtere problemstillinger inden for administrationen af andelsbolig- og ejerforeninger og selvstændigt indgå i samarbejde med bestyrelsen for andelsboliger- og ejerforeninger og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik.

Tilmeldingsfrist 

Tilmeldingen lukker den 23. marts 2026 kl. 16.00 
Du er selv ansvarlig for holde dig orienteret om fagets tilmeldingsfrist.

Der kan ikke dispenseres fra tilmeldingsfristen. 

Uddannelsesbidrag

Medlemmer af EjendomDanmark kan få udbetalt et uddannelsesbidrag for hver medarbejder, de tilmelder et fag på EA-uddannelsen. Du kan læse mere om størrelsen og betingelserne for udbetalingen af uddannelsesbidraget her. 

Inden du tilmelder dig

Bør du gøre dig bekendt med oplysningerne under praktiske oplysninger her på siden. Her finder du fx svar på, hvornår der er planlagt undervisning, hvordan du finder oplysninger om, hvad der skal være forberedt til første undervisningsgang, og hvornår du kan forvente at få adgang til Moodle. 

udbyder uddannelsen i samarbejde med EjendomDanmark

Vi forventer, du har læst og gjort dig bekendt med oplysningerne her på siden inden du tilmelder dig

Praktiske oplysninger

Undervisningsgange for foråret 2026:

08.04, 15.04, 22.04, 29.04,04.05, 20.05, 27.05

FED = mulighed for fysisk fremmøde i København fra kl. 9:00-15:00. Øvrige digitale undervisningsgang fra kl. 10.00-12.00

Faget består af 7 undervisningsgange. På 3 undervisningsgange er det muligt at møde frem fysisk i København hos EjendomDanmark. De øvrige undervisningsgang gennemføres digitalt på e-learning platformen Moodle.

Undervisningen består af både digitale og fysiske undervisningsgange.

De fysiske undervisning gennemføres i København hos EjendomDanmark, Vester Farimagsgade 41, 1606 København V. 

  • Forenings- og beslutningsstruktur og beslutningskompetencer
  • Skatte- og regnskabsmæssige forhold, herunder andelskroneberegning
  • Beboelse og fremleje
  • Vedligeholdelse og forbedringer
  • Prisfastsættelse
  • Overdragelse
  • Finansiering af andele
  • Ejers råderet
  • Skatte- og regnskabsmæssige forhold

Når du er tilmeldt faget får du automatisk adgang til Membersite. Tættere på studiestart vil du finde alle praktiske oplysninger, der sikre dig en optimal studiestart.

Moodle er den digitale e-learning platform, som undervisningen gennemføres i. Du vil få adgang til Moodle cirka en uge før studiestart.

Tilmeldingen lukker mandag den 23. marts 2026 kl. 16.00 

Tilmeldingsfristen bliver offentliggjort i forbindelse med, at der bliver åbnet for tilmelding.
Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret om den gældende tilmeldingsfrist.

Eksamen afholdes i uge 25. 

Forvaltning af fast ejendom er en mellemlang videregående uddannelse.

For at blive optaget på uddannelsen skal du leve op til adgangskravene. Har du ikke tidligere været tilmeldt et fag på uddannelsen, skal du indsende dit CV som dokumentation.
Lever du ikke op til adgangskravene kan der i nogle tilfælde gives merit. Er du i tvivl, så kontakt sekretariatet.

Se prisen for fagene samt betingelserne for at opnå uddannelsesbidrag her.
EjendomDanmark yder et uddannelsesbidrag til sine medlemmer.

Viden og forståelse

Den studerende skal:

  • have viden om andelsboligforenings- og ejerlejlighedsloven og den øvrige lovgivning, der knytter sig til ejendomsadministration af andelsboligforeninger
  • have viden om foreningsstrukturen og -vedtægterne i såvel andelsboligforeninger som ejerforeninger
  • have viden om lovgivningen, retspraksis og vedtægter der har betydning ved administration af andelsbolig- og ejerforeninger samt kunne reflektere over anvendelsen af denne lovgivning inden for ejendomsadministrationsbranchen
  • have viden om Erhvervsstyrelsens regnskabsvejledning for andelsboligforeninger
  • have viden om hvornår en foreningsejendom er skattepligtig herunder reglerne om udskudsfremførelse og opgørelse af ejendomsavance i en andelsboligforening
  • kunne forstå hvordan regnskabsvejledninger og skattepligtige opgørelsesmetoder anvendes i praksis inden for ejendomsadministration
  • have viden om og forståelse for processer og sagsgange i administration af andelsbolig- og ejerforeninger
  • have forståelse af, hvad det vil sige at bistå bestyrelser i den daglige drift af foreningen
  • kunne reflektere over anvendelsen af juridisk, administrativ og regnskabsmæssig teori og metode inden for ejendomsadministration.

Færdigheder

Den studerende skal:

  • kunne lave en skattepligtig opgørelse for en foreningsejendom
  • kunne gennemføre processen i forbindelse med overdragelse af enkelte andelsboliger
  • kunne vurdere problemstillinger relateret til beslutningskompetencen i andelsbolig- og ejerforeninger, herunder ved eksklusionssager i andelsboligforeninger, samt kunne begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
  • kunne vurdere de problemer, der knytter sig til administrationen af andelsboligforeninger og ejerforeninger samt begrunde og vælge relevante løsninger
  • kunne vurdere og udvælge løsningsmodeller i rådgivningen af den daglige administration af andelsbolig- og ejerforeninger
  • kunne rådgive bestyrelsen for andels- og boligforeninger, herunder formidle relevante problemstillinger og løsninger
  • kunne varetage rollen som dirigentens på generalforsamlinger i andelsbolig- og ejerforeninger

Kompetencer

Den studerende skal

  • kunne håndtere spørgsmål om anvendelsen af den eksklusive brugsret i andelsboligforeningen, herunder krav om bopælspligt og fremleje på baggrund af foreningens vedtægter
  • kunne håndtere problemstillinger inden for administrationen af andelsbolig- og ejerforeninger
  • selvstændigt indgå i samarbejde med bestyrelsen for andelsboliger- og ejerforeninger og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
  • kunne udvikle sin egen praksis inden for administration af ejer- og andelsboligforeninger samt rådgivning af bestyrelserne i disse

Har du spørgsmål?

Kursusafdelingen

Kontakt os på