Regnskab i ejendomsselskaber // Efterår 2024
Obligatorisk fag
Den studerende skal opnå en udviklingsorienteret viden om målings- og indberetningsmetode, periodiseringsregler samt analyse af økonomiske transaktioner i ejendomsselskaber og kunne rådgive om disse.
På faget opnår du en forståelse af, hvilken betydning selskabskonstruktioner har på risiko og resultat, og du lærer, hvordan du optimerer dine muligheder herunder også inden for skat.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfristen til Regnskab i ejendomsselskaber er den 21. oktober 2024. Der kan ikke dispenseret fra tilmeldingsfristen.
Du er selv ansvarlig for holde dig orienteret om fagets tilmeldingsfrist.
Praktiske oplysninger
Det forventes, du har gjort dig bekendt med alle de praktiske oplysninger, som du finder her, inden du tilmelder dig.
Viden og forståelse
Den studerende skal have:
- viden om regnskabsloven, årsregnskabsloven og branchenormer for ejendomsselskaber vedr. bogføring og regnskab
- viden om afkastmetode, værdiregulering og resultatopgørelser
- viden om momsregistrering og afregning af SKAT
- viden om skattelovgivningen for udlejningsejendomme
- forståelse for ejendomsselskabers anvendte metoder i forbindelse med bogføring og regnskab samt kunne reflektere over praksis på området
Færdigheder
Den studerende skal
- kunne bogføre, udarbejde regnskaber og årsrapporter samt værdiansætte ejendomme i henhold til gældende lovgivning
- kunne føre løbende kontrol ved bogføring
- kunne udarbejde drifts- og likviditetsbudgetter
- kunne anvende regnskabs- og skattetekniske redskaber vedrørende afskrivninger, fradragsberettigede omkostninger og skattepligtig indkomst samt føre afregning med SKAT
- kunne vurdere, hvorvidt den skattepligtige indkomst lever op til skattelovgivningen og de skattemæssige regler samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
- kunne vurdere, hvorvidt en årsrapport lever op til bogføring- og årsregnskabsloven samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
- kunne formidle bogføring- og regnskabsmæssige problemstillinger og løsninger til relevante samarbejdspartner, herunder Grundejerens Investeringsfond
Kompetencer
Den studerende skal:
- kunne varetage den daglige bogføring, afstemning af ejendomsregnskaber samt andre regnskabsmæssige funktioner, der optræder i forbindelse med administration af ejendomme og i rådgivningen af disse
- selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring bogføring og regnskab for ejendomsselskaber og kunne påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
- kunne udvikle egen praksis