Moms og afgifter ved udlejning af fast ejendom
Få styr på reglerne om moms og afgifter ved udlejning af fast ejendom, og bliv opdateret på de seneste ændringer
Efter kurset kan du på et overordnet niveau genkende, kvalificere og diskutere retligt begrundede løsninger på de momsmæssige problemstillinger, som du støder på i din dagligdag. Du får forståelse for reglerne om moms ved handel med fast ejendom og opførelse af byggeri, og du bliver i stand til at overveje forskellige momsmæssige optimeringsmuligheder.
Indhold
• Momsretlige emner
• Kort om moms ved udlejning af fast ejendom, herunder mulighederne for frivillig momsregistrering for udlejning
• Depositum ved indgåelse og ophør af lejemål, momspligtige og momsfrie, herunder opgørelse af istandsættelsesudgifter
• Momsfradragsret i udlejningsejendomme, herunder fradraget for fællesomkostninger til om-, til- og nybygning, reparation og vedligeholdelse på bygninger, anlæg og udenomsarealer
• Momsfradragsret i ejendomsselskaber med (momsmæssigt) blandede aktiviteter
• Kort om delregistrering, fællesregistrering og sektoropdeling
• Fradragsret for energiafgifter i udlejningsejendomme, herunder hvem der kan fradrage energiudgifterne (lejer eller udlejer)
• Kort om moms i ejer-, grundejer- og antenneforeninger, gårdlav mv. og moms på administrationen af disse
• Momsreglerne ved salg og køb af fast ejendom, herunder handel med byggegrunde samt til- og ombyggede bygninger, handel med aktier mv. i ejendomsselskaber og overdragelse af virksomhed
• Momsreguleringsforpligtelser ved handel med fast ejendom
• Kurset indeholder emnerne ovenfor, men det endelige indhold afhænger af de nyeste regler og praksisudvikling på området
Underviser
Thomas Wind (Senior VAT Business Partner, ATP)
4 lektioner
Praktisk information
Tidspunkt
17. marts 2026 09:00 - 17. marts 2026 12:30
Pris (ex. moms)
Medlem: 3135 kr.
Ikke medlem: 4175 kr.
Underviser
Thomas Wind
Sted
Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt