Boliglejekontrakten – typeformular A, 10. udgave
Lær, hvordan du udfylder en boliglejekontrakt korrekt, og få styr på de særlige vilkår, der bør aftales med lejer.
Vi tager udgangspunkt i den autoriserede typeformular, og du får en grundlæggende gennemgang af kontraktens opbygning. Vi gennemgår de enkelte bestemmelser i typeformularen og giver praktiske anbefalinger til, hvordan den skal udfyldes. Ved gennemgangen gør vi opmærksom på de vigtigste vilkår og de værste faldgruber, så du lærer, hvor du skal være særlig opmærksom, når du indgår en ny lejeaftale. Der vil være særlig fokus på de vilkår, som en udlejer ikke må glemme at aftale med lejer, eller hvor der er særlige krav til formen, og hvor fejl kan medføre ugyldighed – og dermed et stort økonomisk tab.
Derudover giver vi inspiration og formuleringsforslag til en række andre klausuler, der kan anbefales for at imødegå lejelovens spidsfindigheder, hjælpe med forventningsafstemningen og derigennem bedst styre udlejer og lejer gennem lejeforholdet.
Det får du med hjem
- Godt indblik i Typeformular A, 10. udgave og hvordan den udfyldes
- Forståelse for hvornår lejeloven kan – og ikke kan fraviges igennem lejekontrakten
- Gennemgang af de mest vigtige klausuler, der skal være aftale i lejekontrakten, for eksempel om lejeregulering
- Forslag og anbefalinger til særklausuler om for eksempel lejevilkår
Kurset afholdes hos advokatfirmaet DLA Piper, DOKK1 Hack Kampmanns Plads 2, niveau 3, 8000 Aarhus C.
Når man ankommer til DOKK1, skal man ringe på samtaleanlægget til DLA Piper, hvorefter DLA Piper sender en elevator ned, som kan køre op til niveau 3
Har du spørgsmål?
Du kan finde mange flere praktiske oplysninger om undervisningsmateriale, kursusbeviser og afbestillingsregler på vores hjemmeside under kursusinformation.
Praktisk information
Tidspunkt
27. februar 2025 09:00 - 27. februar 2025 12:30
Pris (ex. moms)
Medlem: 3065 kr.
Ikke medlem: 4085 kr.
Underviser
Mogens Dürr
Sted
Fysisk: Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C