Værdioptimering af erhvervsejendomme
Bliv klogere på værdiansættelse, drift og optimering af erhvervsejendomme.
Kurset gør dig i stand til at vurdere, hvordan du værdiforøger din ejendom gennem optimering af ejendommens drift.
Bliv klogere på, hvilke elementer der er afgørende for værdiansættelse
Vi introducerer dig for ejendommens budget, og med afsæt heri forklarer vi elementerne i den grundlæggende værdiansættelse af ejendommen. Der vil blive forklaret, hvad forrentningskravet er, og hvorledes det indgår i værdiansættelsen.
Få styr på reglerne for regulering af markedsleje
Herefter vil vi rette fokus på lejen og de grundlæggende regler for regulering af markedslejen samt aftalte lejereguleringsklausuler og den seneste praksis på området, herunder vedrørende kombinationsregulering af lejen.
Det vil i den forbindelse blive illustreret, hvordan lejereserven inddrages i ejendommens værdi. Samtidig vil vi fokusere på driftsoptimering af ejendommen og gennemgå de grundlæggende regler for lejers betalinger af forbrugs- og driftsudgifter ud over lejen, samt hvilken betydning dette kan have for ejendommens værdiansættelse.
Optimering af ejendommens værdi og drift
Kurset mixer økonomiske, juridiske og kommercielle aspekter af ejendomsdrift og -optimering. Der lægges vægt på den praktiske og faktiske betydning for værdiansættelse.
Indhold
- Ejendommens budget
- Grundlæggende værdiansættelse af ejendommen
- Gennemgang af regler og praksis vedrørende markedslejeregulering i erhvervslejemål
- Gennemgang af regler og praksis vedrørende lejers betalinger ud over lejen og specifikationskravet i erhvervslejemål
- Eksempler på klausuler om aftalte reguleringer af lejen i erhvervslejemål og praksis i relation hertil
- Betydning for værdiansættelsen ved aktivering af lejereserver og driftsoptimering af ejendommen
Det får du med hjem
- Kendskab til værdiansættelse af erhvervsejendomme
- Kendskab til driftsoptimeringens betydning for værdiansættelse af erhvervsejendomme
- Kendskab til reglerne om markedslejeregulering og andre reguleringer af erhvervslejeres betalinger til udlejer
Praktisk information
Tidspunkt
14. maj 2024 09:00 - 14. maj 2024 15:30
Pris (ex. moms)
Medlem: 4765 kr.
Undervisere
Morten Østrup Møller, Stig Kjeldsen
Sted
Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt