/ Akademiuddannelsen i Ledelse

Akademiuddannelsen i Ledelse

Er du klar til at tage næste skridt i din lederkarriere? Akademiuddannelsen i Ledelse ved Erhvervsakademi Dania giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder og viden inden for ledelse. Lad os udforske, hvad dette uddannelsesforløb har at tilbyde:

Hvad handler uddannelsen om?

  • Ledelse af medarbejdere og teams: Uddannelsen fokuserer på at styrke dine evner til at lede og motivere medarbejdere samt samarbejde effektivt i teams
  • Forandringsledelse: Du lærer at navigere i forandringsprocesser og sikre en smidig overgang for organisationen
  • Praksisnær tilgang: Undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens egen virkelighed, så du kan relatere teorien direkte til din daglige arbejdssituation.

Hvad lærer du på uddannelsen?

Som leder, uanset om du er helt ny i rollen eller har et par års erfaring, kender du helt sikkert til udfordringer. Ofte er problemstillingerne ikke unikke for dig, men kendte af mange ledere. Det kunne være ledelse af forskellige generationer, prioritering af egen tid, kan man være venner med sine medarbejdere, hvordan håndterer jeg konflikter og hvordan bliver jeg en god leder for tidligere kollegaer, når jeg avancerer – og så videre.

Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Dania

Praktiske oplysninger

Adgang til optagelse på Akademiuddannelsen i Ledelse eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende adgangsgivende uddannelser:

  • Relevant erhvervsuddannelse
  • Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse
  • Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1 – 3

Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen optager ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, når denne anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne, kan samtidigt anerkendes.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen.

Akademiuddannelsen (AU) i ledelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en erhvervsakademiuddannelse. 

ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU i Ledelse. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Leadership & Management jf. bilag 1 i bekendtgørelse om akademiuddannelser.

Viden

Den studerende…

  • Skal have viden om almen ledelse, ledelsesbegreber og ledelsesroller
  • Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder inden for
    ledelsesområdet og kunne forstå anvendelsen af disse i praksis
  • Skal have viden om det strategiske grundlag og arbejde i en virksomhed

Færdigheder

Den studerende…

  • Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til ledelsesområdets praksis og arbejdsprocesser
  • Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser i relation til ledelse
  • Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for ledelsesområdet i og uden for egen organisation

Kompetencer

Den studerende…

  • Skal kunne deltage i det strategisk arbejde som udvikler, fortolker og formidler af mål og
    strategier på eget niveau
  • Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser inden for ledelsesområdet
  • Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til egen praksis
  • Skal kunne identificere og udvikle egen ledelsespraksis
  • Skal kunne afdække og udvikle medarbejdernes personlige og faglige kompetencer og udviklingspotentialer ud fra virksomhedens helhed
  • Skal kunne anvende relevante organisationsudviklingsmetoder og i praksis aktivt kunne deltage i implementeringen af relevante forandrings- og udviklingsprocesser

Har du spørgsmål

Line Rasmussen

Kursus- og uddannelseskoordinator

Lotte Rendtorff

Medlems- og uddannelseschef

Cand.mag.

Kursusafdelingen

Kontakt os på