Indtrængning af vand fra oven
Ved vand fra oven er det især tag og tagdele, du skal være opmærksom på.
Tilpasning til skråtag
Selv små utætheder i taget kan udvikle sig til større skader over tid. Her er de vigtigste tegn – og hvad du kan gøre på kort og lang sigt.
Tegn på vand
Der kan være hul i selve taget eller utætheder i samlinger, fx omkring tagvinduer eller selve tagisoleringen.
Der kan også være lunker i taget som giver efter for belastningen under regnhændelser.
Vigtige tegn:
- Vand drypper fra loftet i rum umiddelbart under taget
- Fugt på loft eller vægge
- Skimmelsvamp på loft eller vægge
Kortsigtede løsninger
- Identificering af lækage/hul.
- Sikre afdræning og reducer spredning af vand i isolering, helst suppleret med affugtning.
Investeringsomkostninger: Lave
Langsigtede løsninger
- Tilsyn af huller i tag og samlinger i tagisolering.
- Evt. reparation af tag og udskiftning af tagisolering.
Investeringsomkostninger: Afhængig af omfang kan omkostninger være omstændige, og i værste tilfælde indebære udskiftning af større dele af tagkonstruktionen. Større udskiftninger kan forebygges med omhyggelig planlægning, f.eks. vha. drift- og vedligeholdelsesplan og renoveringsplan.
Tilpasninger til fladt tag
Vand, der samler sig på flade tage, kan over tid øge risikoen for indtrængning. Husk desuden at det ikke er nok at lede vandet væk fra taget – det skal også håndteres sikkert på terræn. Gå videre for at se de typiske tegn og eksempler på løsninger, der kan afhjælpe problemet.
Tegn på vand
Flade tage og tagterrasser kræver ekstra opmærksomhed og vedligeholdelse, da der kan opstå lunker eller fordybninger i taget, som forhindrer, at vandet løber væk.
Vigtige tegn:
- Vand samler sig i pytter på selve taget
- Indtrængning af vand fra tagvinduer
- Elektriske installationer på taget beskadiges under regn
Kortsigtede løsninger
- Etablering af tømmepumpe på tagflade, med fokus på afvanding af lunker.
- Midlertidig sikring af tekniske installationer, vinduer, åbninger og nedgang
Investeringsomkostninger: Oppumpning af lunker med tømmepumper har relativt lave investeringsomkostninger, og kan forebygges med en Drift- og vedligeholdelsesplan. Lunker kan desuden identificeres og håndteres i opløbet med en Renoveringsplan.
Langsigtede løsninger
- Udbedring af lunker, evt. med supplerende tagdæklag.
- Opdimensionering af afløb fra tagflade og/eller evt. installation af nødoverløb.
- Hævning af lysningskanter på lysvinduer, udluftningsåbninger, døråbninger, indgange etc.
- Sikring af tekniske installationer ved fx hævning af lysningskanter (hævede kanter omkring åbninger) og/eller vandtætning.
Investeringsomkostninger: Afhænger af hvor stort problemet er, men vil forventeligt ligge i et mellem leje.
Tilpasninger til tagrende
Hvis tagrenden ikke leder vandet væk som den skal, kan det hurtigt give følgeskader på både facade, tag og arealer omkring bygningen. Se her, hvordan du spotter problemerne – og hvilke tiltag der kan sættes i gang.
Tegn på vand
Under normale forhold vil tagrender samle det vand, der falder på taget og lede det bort til kloaksystemet. Men er tagrenden stoppet, utæt eller underdimensioneret, kan den ikke gøre sit arbejde.
Vigtige tegn:
- Vand løber ud over tagrenden under mindre regnhændelser.
- Bygningsfacaden viser tegn på at vand løber utilsigtet ned af bygningen
Kortsigtede løsninger
- Oprensning af tagrende og nedløb.
- Lapning af tagrende med vandfast tætningsmasse og overfladebehandling for at øge vandafledningskapacitet.
Investeringsomkostninger: “Lapning” og overfladebehandling af tagrende har lav investeringsomkostninger, og kan forebygges med en Drift- og vedligeholdelsesplan
Langsigtede løsninger
- Udskiftning og potentiel opdimensionering af tagrende.
- Husk at tage højde for, hvad der sker ved skybrud, hvor løsningerne kan blive overbelastede.
Investeringsomkostninger: Udskiftning og opdimensionering af tagrender har en lav investeringsomkostning, som dog vil afhænge af omfanget af udskiftning.
Yderligere materiale
Løsninger til regnvand bør altid ses samlet – fra tag til terræn – så vandet både ledes væk og håndteres korrekt.
Vil du arbejde videre med håndtering af regnvand på egen grund?
Teknologisk Institut har udarbejdet to relevante anvisninger, der hjælper med at sikre, at vand ledes væk fra bygningen og håndteres korrekt på grunden.
Anvisning 021 giver en praktisk introduktion til nedsivning, forsinkelse og lokal håndtering (LAR) af regnvand på egen grund, herunder anlæggelse af faskiner og regnbede. For løsninger på terræn, herunder afledning via render og lavninger, kan du supplere med anvisning 034.