Klimaforandringer påvirker allerede dine ejendomme
Klimaforandringer betyder mere ekstremt vejr – også i Danmark, hvor vi oplever højere temperaturer, mere regn og hyppigere ekstreme hændelser.
Det gør mange ejendomme mere udsatte for vandskader, både nu og i fremtiden. Vand kan trænge ind fra oven, siden eller neden, og konsekvenserne kan spænde fra mindre driftsudfordringer til store økonomiske tab.
Ved at skabe et overblik over risikoen og arbejde systematisk med forebyggelse og tilpasning kan du reducere skader, sikre værdien af dine ejendomme og træffe bedre beslutninger om drift og investeringer.
Nedenfor kan du gå på opdagelse i, hvordan du forstår, vurderer og håndterer vandudfordringer i dine ejendomme.
Forstå hvad der er vigtigt for dig og dine ejendomme
Forstå vandudfordringerne
Få indsigt i, hvordan klimaforandringer påvirker ejendomme – fra skybrud og stormflod til stigende grundvand.
Vurder eksponeringen for din ejendom
Se hvordan du kan screene dine ejendomme og identificere, om de er udsatte for vandrelaterede klimafarer.
Arbejd struktureret med planer
Få overblik over, hvordan du kan håndtere vandudfordringer gennem drift, vedligeholdelse, renovering og beredskab. Planerne hjælper dig med at prioritere indsatsen og reagere rigtigt – både i hverdagen og ved konkrete hændelser.
Undersøg konkrete klimatilpasninger
Se hvilke fysiske løsninger, der kan reducere risikoen for skader – fra simple forbedringer til større investeringer i klimatilpasning af bygning og terræn.
Forstå vandudfordringerne i Danmark
Danmark står overfor store udfordringer fra klimaforandringer. Det, der tidligere har været en sjælden forekommende situation med fx indtrængende vand i kælderen, bliver kun mere udtalt i takt med klimafremskrivninger frem mod år 2100
For meget vand
Klimaforandringer viser sig på mange måder, men i Danmark er vand den største udfordring. Især for meget vand, der kan forårsage store materielle skader på bygninger og infrastruktur.
De øgede vandmængder kan både vise sig som ekstremregn, stigende grundvand, stormflod og vandløbsstigning. Risikoen fra oversvømmelser grundet en eller flere af disse kan få stor indflydelse på huspriser, forsikringspræmier og kloakafledningsafgifter.
Nedenfor kan du se hvad de mest centrale typer af vandudfordringer dækker over.
Typer af vandudfordringer
Ekstremregn
Varmere temperaturer betyder, at luften kan indeholde mere vand. Når det regner, falder nedbøren derfor ofte som korte, men meget intense skybrud.
I Danmark ser vi allerede kraftigere regnhændelser end tidligere – og frem mod år 2100 kan vi forvente 30–70 % flere skybrud.
For ejendomme betyder det, at store mængder vand rammer på meget kort tid. Det kan føre til:
- overbelastede kloaksystemer
- vand på terræn, som ikke kan nå at blive afledt
- indtrængning af vand gennem tage, facader og i kældre
Ekstremregn er derfor i dag en af de mest hyppige årsager til vandskader i bygninger – særligt i tætbebyggede områder med mange hårde overflader.
Stigende grundvand
Mere nedbør og stigende havniveau betyder, at grundvandet står højere end tidligere. Når jorden bliver mættet, kan vandet presse sig op mod eller helt over overfladen.
I Danmark forventes grundvandsspejlet generelt at stige omkring 15 cm frem mod år 2100 – og i perioder med meget regn kan det midlertidigt stå endnu højere.
For ejendomme betyder det, at vand kan trænge ind nedefra. Det kan føre til:
- vand i kældre og lavtliggende etager
- fugt i gulve og vægge
- skader på fundament og installationer
Udfordringer med grundvand opstår ofte gradvist og kan give langvarige problemer, som er svære og dyre at udbedre.
Stormflod
Stigende havniveau og kraftigere storme øger risikoen for stormfloder, hvor havvand presses ind over land.
I Danmark oplever vi allerede oversvømmelser i kystnære områder, og frem mod år 2100 forventes både vandstand og hyppighed at stige signifikant.
For ejendomme kan stormflod føre til:
- oversvømmelse af bygninger og terræn
- skader fra saltvand, som kan være særligt omfattende
- påvirkning af installationer, konstruktioner og udearealer
Selv ejendomme, der ikke ligger direkte ved kysten, kan blive påvirket, når vand trænger længere ind i landet.
Vandløbsstigning
Både mere nedbør og højere vandstand i havet betyder, at vandløb oftere belastes med store vandmængder.
Når vandet ikke kan ledes hurtigt nok væk, kan vandløb og åer gå over deres bredder – særligt i lavtliggende områder.
For ejendomme kan det føre til:
- oversvømmelse fra nærliggende vandløb
- vand der samler sig i lavninger og omkring bygninger
- gentagne påvirkninger i områder med tilbagevendende hændelser
- Risikoen er størst i områder tæt på vandløb, men kan også opstå længere væk, hvor terrænet leder vandet videre.
Klimarisikoen vokser – og det samme gør potentialet i at handle i tide
Klimaforandringer betyder, at både hyppigheden og intensiteten af vandhændelser forventes at stige over tid. Det betyder, at ejendomme, der ikke er tilpasset, gradvist vil blive mere udsatte – også selvom de ikke oplever problemer i dag.
Samtidig kan målrettede investeringer i klimatilpasning være med til at:
- sikre ejendommens værdi
- reducere fremtidige drifts- og skadesomkostninger
- fastholde attraktiv finansiering og forsikring
Tidlig indsats giver derfor både bedre robusthed og bedre økonomi.
Hvem har ansvaret?
Når der skal findes løsninger til at håndtere klimarelaterede vandudfordringer, er der mange interessenter, som skal blive enige. Ikke mindst fordi vandet ikke kender til matrikelskel eller administrative grænser – det følger blot terræn og den letteste vej videre. Ansvaret for klimatilpasning afhænger af, hvor vandet kommer fra – og om løsningen er lokal eller kollektiv. Som udgangspunkt er det det offentlige (kommunen og forsyningen), der har ansvaret for håndtering af regn- og spildevand på offentlige arealer, mens ejendoms- og grundejere har ansvaret for at tilpasse deres egen ejendom.
Selvom mange af vandudfordringerne kræver løsninger på samfundsniveau i store kollektive løsninger, så er det i Danmark i udgangspunktet de enkelte grundejere selv, der har ansvaret for at klimatilpasse deres egen grund og ejendom. Og typisk også dem, der selv står med regningen når skaden er sket.
Ansvarsfordeling – hvornår er du ansvarlig?
Ansvar for sikring mod regn og skybrud
Grundejere skal sikre egen matrikel i forhold til det vand, der falder på egen grund. Det gælder både for normal nedbør og ved reel skybrud.
Forsyningen finansierer projekter til håndtering af regnvand i det offentlige rum gennem grundejernes afledningsbidrag. Det handler typisk om infrastrukturen under jorden, men kan også inkludere løsninger i terræn. Disse løsninger indbefatter ikke nødvendigvis ekstrem regn, såsom skybrud.
Kommunen kan desuden vælge at bidrage. Det vil ofte være ifm. etablering af såkaldte blå-grønne løsninger som regnvandsbede eller sænkede arealer i terræn.
Ansvar for sikring mod højvande og stormflod
Som udgangspunkt har grundejere selv pligt til at sikre egen matrikel mod oversvømmelser fra hav eller vandløb.
Kommunerne spiller dog en central rolle i at organisere større, tværkommunale projekter, der beskytter mange ejendomme. Det kan fx være dige- eller kystsikringsprojekter.
Ansvar for sikring mod terrænnært grundvand
Når det gælder grundvandstigninger har grundejeren også ansvaret for at sikre egen grund og ejendom.
Her har forsyningen dog også pligt til at finansiere større, sammenhængende projekter, hvis der er en samfundsøkonomisk fordel.
Kommunerne har pligt til at planlægge håndtering af terrænnært grundvand i såkaldte spildevandsplaner. Som grundejer har man dermed også mulighed for at tilslutte sig de kollektive løsninger.
Hvornår bør du lave en klimarisikoscreening?
Mange eksisterende bygninger er ikke tilpasset fremtidens klima.
En klimarisikoscreening hjælper med at:
-
- skabe overblik over udsatte ejendomme
- prioritere investeringer på tværs af porteføljen
- reducere fremtidige skades- og driftsomkostninger
Det giver et bedre grundlag for beslutninger – uanset om du ejer, investerer eller bygger.
Der er især tre oplagte situationer:
-
- Ved gennemgang af eksisterende ejendomme → Få overblik over risici og prioriter investeringer
- Ved køb eller salg af ejendomme → Undgå skjulte risici og styrk dokumentation
- Ved nybyggeri og større renoveringer → Indarbejd klima i design og krav fra start
Centrale begreber
Der er nogle centrale begreber det er godt at forstå, for at kunne vurdere hvor kritisk det vil være at investere i klimatilpasning af dine ejendomme.
Klimarisiko
Klimarisikoen er en samlet vurdering af sandsynligheden for, at der sker noget med ejendommen.
- Den vurderes som et samspil mellem:
- Typen og frekvensen af de relevante klimafarer – her fokuseres på vand fra de tre retninger.
- Den konkrete eksponering af ejendomme i et område – altså hvorvidt en ejendom er udsat for en identificeret fare eller ej.
- Sårbarheden for den enkelte ejendom – dvs. hvor følsom ejendommens konstruktion er over for den enkelte klimafare under aktuelle og fremtidige forhold.
En høj klimarisiko kan fx ses for en ejendom med kælder beliggende i et lavtliggende område med højtstående grundvand.
Vandets retning
Udfordringer med mere vand forårsaget af klimaforandringer kan komme flere steder fra.
Vi taler generelt om vand fra tre retninger:
- Vand fra oven: omfatter de øgede og mere ekstreme mængder af nedbør
- Vand fra siden: dækker havvandsstigninger, stormflod og oversvømmelser fra vandløb
- Vand fra neden: kommer fra stigende grundvandsniveauer
Hvor vandet kommer fra har også indflydelse på hvilke tilpasningsløsninger der er relevante at se ind i.
Koblede hændelser
Med længere skybrudssæsoner, en accelererende stigning i havvandstande og flere storme i fremtiden øges sandsynligheden desuden for koblede hændelser. Dvs. når flere mere eller mindre ekstreme vejrfænomener sker samtidig.
Vurder eksponeringen for din ejendom
Et godt sted at starte er at skabe et overblik over, om ens ejendomme er eksponeret for de vandrelaterede klimafarer – altså hvorvidt en ejendom er udsat for vand fra oven, fra siden, fra neden eller ej.
Med hjælp fra oversvømmelseskort kan du fx gennemgå din ejendomsportefølje for at få en idé om hvilke ejendomme, der kan være særligt eksponerede for en eller flere vandrelaterede klimafarer i fremtiden.
Brug af oversvømmelseskort
KAMP er et intuitivt screeningsværktøj, der samler data fra udvalgte nationale databaser og bruger fremtidsscenarier og modeller til at vise, hvor der kan være vandrelaterede klimapåvirkninger, som bør undersøges nærmere.
Konkret kan du med KAMP blandt andet undersøge:
- Hvor vand samler sig ved kraftig nedbør (lavninger)
- Hvor der er sandsynlighed for at vandløb går over deres bredder
- Hvor det terrænnære grundvand ændrer sig
- Hvor havvand kan trænge op på land
Screeningens resultat
KAMP værktøjet viser hvorvidt en ejendom er eksponeret for en eller flere vandrelaterede klimafarer. Altså ikke hvor stor den samlede klimarisiko er.
Det afhænger udover eksponeringen også at hvor sårbar ejendommen er. I klimarisikoscreeningen vurderes de eksponerede ejendomme derfor også ift. udformning og tilstand. To naboejendomme kan fx godt være eksponeret for den samme fare for indtrængende grundvand – men da den ene ikke har kælder vil denne ejendom ikke være sårbar i samme omfang som naboejendommen med kælder.
De ejendomme der i sidste ende vurderes at have en forhøjet risiko prioriteres til videre analyse og først derefter besluttes det hvilke klimatilpasninger der kan imødegå udfordringerne og udgøre en fornuftig investering.
Hvor kritisk er situationen?
Før du igangsætter konkrete tiltag for at håndtere vandudfordringer, er det værd at vurdere hvor kritisk situationen ser ud for den enkelte ejendom. Permanente udfordringer må nødvendigvis håndteres hurtigst muligt, mens øvrige udfordringer bør holdes op imod hyppigheden.
Hverdagshændelser
Langt størstedelen, omkring 95%, af den årlige nedbør falder på en måde, så vores normale infrastruktur og bygningselementer kan håndtere det uden problemer. Det kræver dog almindelig vedligeholdelse, fx i henhold til en vedligeholdelsesplan.
Relevante planer:
Drift- og vedligeholdelsesplan
Tilbagevendende hændelser
Hvert år oplever vi kraftige regnbyger og storme, der kan forårsage vandudfordringer. Omkring 4 % af den årlige nedbør kan forventes at falde så den potentielt udfordrer vores traditionelle infrastruktur og bygningselementer.
Det kræver en vurdering af den konkrete klimarisiko at vælge de bedste tilpasninger i fx en renoveringsplan.
Relevante planer:
Renoveringsplan
Ekstreme hændelser
Sjældne hændelser med ekstremregn og oversvømmelser står for mindre end 1% af den årlige nedbør. Selvom grænsen for, hvornår der er tale om ekstreme tilfælde skubbes i takt med klimaforandringerne, så vil disse fortsat udgøre en meget lille del af de vandudfordringer vi vil opleve.
Derfor vil det i højere grad være situationer der skal tages højde for i fx en beredskabsplan.
Relevante planer:
Beredskabsplan
Tre planer – tre forskellige roller i arbejdet med klimatilpasning
Hvis du kan genkende nogle af disse situationer, kan det være en god idé at arbejde mere systematisk med planer.
De tre typer af planer supplerer hinanden, men spiller forskellige roller – fra daglig drift til akutte hændelser og langsigtede investeringer.
Det er særligt vigtigt at arbejde med planer, hvis du:
-
- oplever gentagne vandskader eller driftsproblemer
- mangler overblik over risici på tværs af ejendomme
- står over for større beslutninger om renovering eller investering
Læs mere om hver af dem herunder.
Drift- og vedligeholdelsesplanen – forebyggelse i den daglige drift
En drifts- og vedligeholdelsesplan hjælper dig med løbende at forebygge problemer og holde bygningen robust over tid.
Den bruges til at:
-
- opdage og udbedre små fejl, før de udvikler sig
- sikre at tag, afløb og terræn fungerer som de skal
- planlægge regelmæssig vedligeholdelse og tilsyn
Denne plan er især en hjælp når du oplever tilbagevendende udfordringer med fx tag, afløb eller fugt og du vil undgå, at små problemer udvikler sig til større skader. Den giver dig:
-
- færre akutte skader
- bedre overblik over vedligehold
- lavere drifts- og reparationsomkostninger
Beredskabsplanen – håndtering af akutte hændelser
En beredskabsplan hjælper dig med at reagere hurtigt og begrænse skader, når vandet først er trængt ind.
Den bruges til at:
-
- skabe klare instruktioner i en nødsituation, fx før, under og efter et skybrud
- sikre hurtig mobilisering af drift og eksterne aktører
- reducere skader på bygning og installationer
Beredskabsplanen er relevant når der opstår akutte hændelser som skybrud eller oversvømmelse og giver dig:
-
- hurtigere reaktion
- mindre skade
- bedre kontrol i pressede situationer
Teknologisk Institut har lavet en anvisning for struktur og indhold i beredskabsplaner for oversvømmelser, som du kan hente inspiration i.
Download anvisning 024 >
Renoveringsplanen – langsigtede investeringer og tilpasninger
En renoveringsplan hjælper dig med at prioritere større tiltag, der kan reducere risikoen for klimaskader på længere sigt.
Den bruges til at:
- planlægge større forbedringer af bygning og terræn
- indarbejde klimatilpasning i renovering og udvikling
- prioritere investeringer på tværs af ejendomme
Renoveringsplanen hjælper dig med prioritere større investeringer for at reducere fremtidig risiko og renovering for at øge ejendommens robusthed. Den giver dig:
- bedre beslutningsgrundlag for investeringer
- mere langsigtet sikring mod klimarisici
- mulighed for at kombinere vedligehold og forbedringer
Tænk både i forebyggende og handlende tiltag
Klimarelaterede vandhændelser kræver både hurtig handling her og nu og mere forebyggende investeringer, der reducerer sårbarheden overfor vandrelaterede problemer. Derfor er det nyttigt at opdele indsatsen i forskellige faser.
Før vandet rammer
Forebyg og gør ejendommen robust
Før vandet rammer, er det værd at reducere sårbarheden for, at oversvømmelser overhovedet bliver et problem.
Typiske indsatser:
-
- Hold afløb, tage og brønde funktionsdygtige.
- Kend ejendommens mest sårbare steder.
- Prioritér renoveringsløsninger, der kan håndtere mere regn end tidligere.
- Sørg for, at roller og ansvar er afklaret, før der opstår en situation.
- Hav en beredskabsplan med prioriterede og proportionelle indsatser både mens- og efter vandet rammer.
Mens vandet rammer
Reagér og begræns skaden
Hvis skybruddet eller stormfloden rammer, så handler det om at beskytte mennesker, bygninger og værdier. Akutte løsninger kan begrænse skader – men de er sjældent holdbare på sigt. Hvis den samme akutte indsats gentages igen og igen, er det ofte et tegn på, at forebyggelsen bør styrkes.
Typiske indsatser:
-
- Ageren pba. beredskabsplanen.
- Midlertidige barrierer og afskærmning.
- Pumper og nødforanstaltninger.
- Løbende overvågning og kommunikation.
- Hurtige beslutninger baseret på situationen.
Efter vandet har ramt
Udbedr og lær af hændelsen
Når vandet har trukket sig tilbage, vil fokus naturligt være på at genoprette ejendommen og dens funktioner. Men hver hændelse er også en mulighed for at bruge erfaringerne konstruktivt til at styrke ejendommen til næste gang.
Typiske indsatser:
-
- Ageren pba. beredskabsplanen.
- Afskærm og oprens oversvømmede arealer.
- Opgørelse af skader og reparationer.
- Vurdering af, hvor og hvorfor vandet gav problemer.
- Overvejelse af, hvilke løsninger der bør styrkes fremadrettet.
-
Håndtering af vandudfordringer og klimasikring af ejendomme
Læs mere -
Indtrængning af vand fra neden
Indtrængning af vand fra neden – ses oftets i særligt våde perioder eller ved stigende grundvand
Gå til område -
Indtrængning af vand fra oven
Indtrængning af vand fra oven- ses typisk i forbindelse med kraftig regn eller skybrud
Gå til område -
Indtrængning af vand fra siden
Indtrængning af vand fra siden – ses ved ekstreme hændelser som skybrud eller stormflod
Læs mere
Sådan kommer du videre
Du har nu fået overblik over, hvordan vand kan påvirke dine ejendomme, og hvilke løsninger der kan være relevante. Udfold her hvordan du kommer videre.
Trin 1: Skab overblik
Start med at vurdere, hvilke ejendomme der er mest udsatte for vand fra oven, siden eller neden – fx ved hjælp af kort og screeningsværktøjer.
Trin 2: Identificér udfordringer
Gennemgå de mest udsatte ejendomme og identificér tegn på vandudfordringer – både i bygningen og på de omkringliggende arealer.
Trin 3: Prioritér indsatsen
Vurder hvilke tiltag der giver mest værdi – fra simple vedligeholdelsesopgaver til større investeringer i klimatilpasning. Tiltagene kan indarbejdes i eksisterende planer for drift, renovering og beredskab, så arbejdet bliver en integreret del af ejendommens udvikling.