Lov om boligforhold § 89 stk. 1
Når huslejenævnet af bevismæssige årsager afviser at træffe afgørelse i en sag om forbedringsforhøjelse, gælder 4-ugers fristen for anke ikke
Den 4. april 2016 afviste huslejenævnet at behandle en sag om forbedringsforhøjelse med henvisning til, at sagen krævede vidneafhøringer. Der blev samtidigt afsendt en klagevejledning om, at afgørelsen kunne ankes til Københavns ankenævn indenfor 4 uger, jf. lov om boligforhold § 89 stk. 1 (tidligere boligreguleringslov § 44, stk. 1).
Ingen af parterne indbragte sagen for ankenævnet inden for fristen, og U opkrævede forbedringsforhøjelsen som varslet.
Beboerrepræsentationen anmodede i 2017 huslejenævnet om at tage stilling til U’s opkrævning af den fulde forbedringsforhøjelse. Det afviste huslejenævnet i 2018, da spørgsmålet efter flertallets opfattelse allerede var behandlet i afgørelsen af 4. april 2016.
Beboerrepræsentationen indbragte herefter huslejenævnets afgørelse fra 2018 for Københavns ankenævn. Ankenævnet traf afgørelse i 2020 og ændrede huslejenævnets afgørelse, idet ankenævnet besluttede, at U alene kunne opkræve 15 kr. pr. m2 for forbedringerne, indtil der forelå en endelig afgørelse vedrørende forbedringsforhøjelsen.
U har ved stævning modtaget i boligretten den 26. januar 2021 nedlagt en påstand om, at lejerne skulle anerkende forbedringsforhøjelsen som varslet. U indbragte ikke huslejenævnsafgørelsen af 4. april 2016 ved stævningen.
Boligretten fastslog, at de ikke kunne behandle sagen, da U ikke havde anket huslejenævnsafgørelsen af 4. april 2016 indenfor 4-ugers fristen.
Landsretten anførte, at U med rette kunne nedlægge en anerkendelsespåstand og en betalingspåstand til boligretten, samt at 4-ugers fristen ikke fandt anvendelse, da U ikke havde indbragt huslejenævnsafgørelsen.
Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i boligretten.
Note: samme resultat i TBB2020.742 / U.2020.3535.
Huslejenævnets kendelse om afvisning indebar ikke, at sag ikke kunne anlægges ved domstolene efter fristens udløb
Østre Landsrets kendelse af 11. oktober 2022
Referencer:
Boligreguleringsloven § 44, Stk. 1
Lejeloven § 106
Lejeloven § 107
Tidligere instans:
København Boligrets dom af 10. december 2021 afsagt den 11. oktober 2022
Sag BS-49042/2021-OLR, sag BS-49043/2021-OLR, sag BS-49048/2021-OLR, sag BS-49052/2021-OLR, sag BS-49056/2021-OLR og sag BS-49058/2021-OLR
(12. afdeling)
[adresse1] 7-37
(advokat Henrik Qwist)
mod
[person1],
[person2],
[person3],
[person4],
[person5]
og
[person6]
(Advokat Søren Lindahl ved advokat Morten Bro i henhold til proceduretilladelse for alle, herunder som beskikket advokat for [person2] og [person5])
Københavns Byret, boligretten, har den 10. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-3439/2021-KBH, sag BS-3453/2021-KBH, sag BS-3456/2021-KBH, sag BS-3459/2021-KBH, sag BS-3460/2021-KBH og sag BS-3462/2021-KBH).
Landsdommerne Bloch Andersen, Jesper Jarnit og Jørgen Jørgensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, [adresse1] 7-37, har nedlagt endelig påstand om ophævelse af boligrettens dom i de sambehandlede sager og hjemvisning af sagerne til fortsat behandling ved boligretten.
De indstævnte har påstået dommen stadfæstet.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Huslejenævnet afviste ved afgørelse af 4. april 2016 at tage stilling til sagen om lejeforhøjelser i anledning af forbedringsarbejder i ejendommen på [adresse2]. Som begrundelse herfor anførte nævnet, at sagens behandling forudsatte bevisførelse i form af vidneafhøring under vidneansvar, som ikke kunne finde sted for nævnet, og at sagen på denne baggrund henhørte under domstolene, jf. dagældende lejelovs § 106, jf. § 107.
Af klagevejledningen til huslejenævnets afgørelse fremgik, at nævnets afgørelse kunne indbringes for Ankenævnet for de [by1] Huslejenævn senest 4 uger efter, at den var meddelt parterne, jf. dagældende boligreguleringslovs § 44, stk. 1.
Det er ubestridt, at parterne ikke inden for den omtalte frist har indbragt huslejenævnets afgørelse om sagens afvisning for Ankenævnet for de [by1] Huslejenævn (eller for boligretten). Ankenævnet for de [by1] Huslejenævn har endvidere den 18. december 2020 afslået at meddele tilladelse til, at afgørelsen af 4. april 2016 kunne indbringes for ankenævnet efter fristens udløb, jf. herved dagældende boligreguleringslovs § 44, stk. 1, 3. pkt.
[adresse1] har efterfølgende ved stævning modtaget i boligretten den 26. januar 2021 nedlagt en anerkendelsespåstand og en betalingspåstand vedrørende forbedringsarbejderne i ejendommen på [adresse2]. Huslejenævnets afgørelse af 4. april 2016 om afvisning af sagen er derimod ikke ved stævningen indbragt for boligretten.
Fristen i den dagældende boligreguleringslovs § 44, stk. 1, 2. pkt., for at indbringe sagen finder herefter ikke anvendelse, jf. herved også Vestre Landsrets kendelse af 25. august 2020 (trykt i UfR 2020.3535).
Landsretten ophæver derfor boligrettens dom og hjemviser sagen til fortsat behandling i boligretten.
Efter sagernes udfald skal hver af de indstævnte, [person1], [person2], [person3], [person4], [person5] og [person6], i sagsomkostninger for begge retter betale 10.220 kr. til [adresse1] 7-37. Beløbene vedrørende [person2] og [person5] betales af statskassen.
Af det samlede sagsomkostningsbeløb for hver af de indstævnte udgør 7.000 kr. dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, mens 3.220 kr. vedrører rets- og berammelsesafgift. Der er ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand taget hensyn til sagernes værdi, omfang, hovedforhandlingens varighed og det forhold, at der er tale om seks ensartede sager, hvor de indstævnte har været repræsenteret af samme advokat.
Thi bestemmes
Boligrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling i boligretten.
I sagsomkostninger for begge retter skal hver af de indstævnte, [person1], [person3], [person4] og [person6], inden 14 dage betale 10.220 kr. til [adresse1] 7-37, mens statskassen betaler 20.440 kr. til [adresse1] 7-37.
Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagerne BS-49042/2021, BS-49043/2021, BS-49048-2021, BS-49052/2021, BS-49056/2021 og BS-49058/2021.
MSJ