Kan du pege på et par af de større ændringer, der følger med den nye lov?
Én af de største udfordringer i den kommende tid bliver nok, at stort set alle regler har fået nye paragrafhenvisninger. Det bliver lidt som at lære et nyt sprog og kommer til at kræve mange ressourcer, før folk kan finde rundt i den nye lejelov.
En anden udfordring bliver at stille skarp på de ændringer, der er kommet. Udgangspunktet har jo været en ren sammenskrivning uden ændring af nuværende retsstilling – men sproglige tilpasninger, nye definitioner og enkelte målrettede lovændringer betyder, at retsstillingen alligevel er ændret. Og det kan – især i begyndelsen – være svært at identificere de relevante ændringer, da de jo ligger skjult i en ny lov, som vi endnu ikke er fuldstændigt familiære med.
Kan du pege på nogle af forbedringerne, der følger med den nye lov?
Det er positivt, at der på nogle punkter er fjernet unødvendige administrative byrder. For eksempel er der kommet en forenkling af reglerne om varsling af forbedringsforhøjelse i omkostningsbestemte ejendomme. Det var nok aldrig tilsigtet, at de skulle følge varslingsproceduren for omkostningsbestemte lejeforhøjelser, og det er nu blevet rettet. Det betyder, at varsling af forbedringsforhøjelser fremover sker efter de samme regler uanset lejefastsættelsesprincip.
Den nye lov indeholder en ny definition af både vedligeholdelse og forbedringer; kan du sige lidt om, hvad det kommer til at betyde?
Hensigten fra lovgiverens side har været, at definitionerne skulle gøre retstilstanden mere klar, mens der ikke skulle ændres på gældende praksis. Definitionerne holder sig også tæt på de hidtil igennem retspraksis skabte præciseringer, så der er ikke tale om banebrydende nyskabelser eller forandringer.
Definitionerne er samtidigt forholdsvis overordnede, og at der nu er tilføjet deciderede definitioner i loven, åbner i sagens natur op for nyfortolkning. Vi forventer derfor et øget antal tvister på området, indtil domstolene har vurderet om de nyskabte definitioner medfører ændringer i gældende praksis eller ej.
Kan du sætte et par ord på processen frem til lovens vedtagelse?
Man kommer nok ikke udenom at kalde det for en noget langtrukken proces. I bund og grund har vi siden forliget i 2014 ventet på at boligreguleringsloven og lejeloven skulle sammenskrives, og at de særdeles indviklede regler skulle forenkles uden at rykke på lejeres og udlejeres retsstilling.
I processen og især ved fremlæggelse af det første forslag i sommeren 2020 har det vist sig, hvor kompliceret lejelovgivningen er, og hvor nemt man kan komme til at skabe utilsigtede konsekvensvirkninger.
Vi er glade for, at fra politisk side der blev lyttet til branchen, og at både vores og andre aktørers input blev taget seriøst. Det er derigennem lykkedes at opretholde balancen, men det havde været ønskværdig med mere fokus på reel forenkling.
Hvad gør EjendomDanmark herfra?
EjendomDanmark iværksætter en lang række initiativer for at forberede vores medlemmer på de udfordringer, som sammenskrivningen medfører.
Til at starte med har vi invitereret til en række gå-hjem-møder og afholder kurser, der går i dybden med sammenskrivningen – herunder både i København og i Jylland. Vi støtter også op om vores lokale foreninger og afholder i samarbejde med fx tilknyttede grundejerforeninger informationsmøder, hvor vi informerer om konsekvenserne af sammenskrivningen.
Vi er ved at udgive en paragrafnøgle, der sammenholder gammel med nye lov. Endvidere opdaterer EjendomDanmark det materiale, der stilles til rådighed for medlemmerne – herunder standardblanketter og -breve, lejekontraktsklausuler, vejledninger m.m.
Endelig vil vi løbende på EjendomDanmarks hjemmeside informere om ændringerne og tiltag til at håndtere udfordringerne.