/ Nyheder / Ventilationsanlæg kan være smittespreder

Ventilationsanlæg kan være smittespreder

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er kommet med nye anbefalinger for drift af ventilationsanlæg under udbrud af COVID-19. Ventilationsanlæg kan nemlig potentielt bidrage til at sprede smitte fra coronavirus rundt i bygninger. Med de rette indstillinger kan anlæggene dog også hjælpe med at forhindre smittespredning. OBS: Opdateret med dementi den 17.april 2020

Af

Opdatering 17. april 2020:

Ventilationsanlæg udgør ikke smitterisiko

Det er ikke nødvendigt at ændre på indstillingerne i ventilationsanlæg for at hindre smittespredning af corona. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har trukket deres anbefalinger tilbage. Statens Serum Institut har nemlig oplyst, at Danmark og andre lande ikke anser smitten som luftbåren, og derfor ikke mener, at der er grund til at stoppe eller ændre på ventilationen. Det vil fortsat være fornuftigt at sikre, at der er god ventilation i bygningerne, samt at lufte ud, hvis der ikke er ventilationsanlæg.

Læs mere her

 

Retningslinjerne er primært beskrevet ud fra REHVA´s COVID-19 guidance document fra 17. marts 2020. De mest centrale anbefalinger er:

Øg frisklufttilførslen til bygningen

Start gerne ventilationen lidt før normalt og sluk den gerne lidt senere end normalt. Oprethold gerne et friskluftskifte døgnet rundt også selvom bygningen ikke er i brug. Roterende varmevekslere og entalpi-vekslere kan overføre smitte mellem udsugningsluften og indblæsningsluften og bør derfor stoppes og om muligt by-passes, hvis det er muligt.

Undlad at benytte recirkulation på ventilationen

Hvis et ventilationsanlæg er med recirkulation af luften, bør denne slås fra, selv hvis det giver problemer med at opvarme eller køle bygningen.

Luft mere ud

I mangel på et ventilationsanlæg kan der med fordel luftes mere ud i ejendommen end normalt ved at åbne vinduerne.

Ovenstående anbefalinger er til en midlertidig drift af bygningen under COVID-19-udbruddet. Efter udbruddet bør anlæggene sættes tilbage til almindelig drift.

Se REHVA´s COVID-19 guidance document