EjendomDanmark indsamler markedsdata til EjendomDanmarks markedsstatistik. Markedsstatistikken danner grundlag for EjendomDanmarks produktion af nøgletal, herunder tomgangsstatistikken og Lejetjek, og databasen er et væsentligt fundament for udarbejdelse af analyser.
Data fra ejendomsejere og -administratorer bliver indsamlet af EjendomDanmark, og det er baseret på fortrolighed og frivillighed.
Indsamlingen af data foretages under fortrolige og sikre rammer. De indberettede data er sikret hos EjendomDanmark og vil udelukkende blive anvendt til udarbejdelse af de overordnede nøgletal, som indgår i de forskellige statistikprodukter.
Meld dig som indberetter
Dine data er vigtige
-
Alm. Brand, ATP, Jeudan og ca. 450 andre virksomheder deltager i dag i markedsstatistikken. Den store opbakning fra ejendomsbranchen giver et solidt grundlag for at udarbejde retvisende nøgletal og indsigt i markedet for
-
Det skal være så let som muligt at deltage. Derfor har EjendomDanmark oprettet en indberetningsportal, der gør det nemt at indberette data. Der er desuden udarbejdet vejledninger og videoer til at lette arbejdet. I forbindelse med opsætning af standardudtræk til indberetning af data, stiller EjendomDanmark konsulenter til rådighed.
-
Ja! Alle indsamlede data vil blive anonymiseret og behandlet fortroligt. Det fremgår af ejendomsvurderingsloven at data, som bliver indsamlet til statistisk brug, ikke må anvendes til sagsbehandling af enkeltpersoner eller -virksomheder.
Det betyder, at data om enkeltejendomme under ingen omstændigheder må indgå i fastsættelsen af de offentlige vurderinger eller i behandlingen af den enkelte ejendom. Det er derfor kun de overordnede normtal, der skal anvendes som grundlag for den offentlige vurdering.
EjendomDanmark har udarbejdet en fortrolighedserklæring som specificerer ovenstående. Fortrolighedserklæringen kan findes her.
-
EjendomDanmark er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager fra deltagere, der leverer ejendomsdata til brug for udarbejdelse af vores markedsstatistik. Find persondatapolitikken her.
-
EjendomDanmarks markedsstatistik er allerede det største grundlag for markedsdata i Danmark. De deltagende medlemmer får mulighed for at modtage medlemsstatistik på det indsamlede markedsdata.
Den interaktive medlemsstatistik giver blandt andet mulighed for nøgletal og benchmarkopgørelser for de deltagende i forhold til markedet.
Hør mere om indberetning
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du vil vide mere om indberetningerne.