/ Nyheder / Ny dom om udlejning efter BRL § 5, stk. 2

Ny dom om udlejning efter BRL § 5, stk. 2

Højesteret har mandag den 4. december 2017 stadfæstet den efterhånden omfattende praksis hos landsretterne om, at der ikke kan ske sammenligning af lejemål med leje fastsat jf. BRL § 5, stk. 2 med lejemål, hvor lejen er fastsat jf. BRL § 5, stk. 1. Det omfatter heller ikke når det skal vurderes, om der er aftalt mere byrdefulde vilkår jf. BRL § 5, stk. 9.

Af

I den konkrete sag havde udlejer igennem en årrække gennemgribende moderniseret flere lejemål i ejendommen. De første år udlejede man disse lejemål jf. BRL § 5, stk. 1 med beregnede lejetillæg. Men senere valgte man at benytte reglen i BRL § 5, stk. 2. Den første lejer, der indgik en lejekontrakt med lejefastsættelse jf. BRL § 5, stk. 2 hævdede, at reglen i BRL § 5, stk. 9 måtte være til hinder for udlejning jf. BRL § 5, stk. 2, når nu der var tale om ens moderniseringer, men med væsentlig forskellig leje.

Højesterets konklusion

Højesterets konklusion i dommen er klar: ”Højesteret finder ligesom landsretten, at § 5, stk. 9, må anvendes således, at der ved indgåelse af lejeaftalen efter § 5, stk. 2, ikke kan aftales en leje eller lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren end for andre lejere i ejendommen, der har indgået lejeaftaler i henhold til § 5, stk. 2. Lejeren kan således ikke kræve, at der ved den sammenligning, der skal foretages efter stk. 9, skal inddrages lejemål i ejendommen, hvor lejen er fastsat i henhold til § 5, stk. 1. Dette gælder, uanset om der i sådanne lejemål måtte være gennemført tilsvarende gennemgribende forbedringer”.

Da der i sagen var tale om den første udlejning jf. BRL § 5, stk. 2 giver dommen ikke klare retningslinjer for, hvordan sammenligningen mellem flere BRL § 5, stk. 2 lejemål i ejendommen skal foretages jf. BRL § 5, stk. 9. Vurderingen må inddrage relevante parametre i de omhandlede kontrakter, herunder kontrakternes indgåelsestidspunkter, lejemålenes og ejendommens stand, de samlede vilkår i kontrakterne, samt ikke mindst ordlyden af BRL § 5, stk. 2. Reglen i BRL § 5, stk. 2 går grundlæggende ud på, at det omhandlede lejemål kan indgås til den på udlejningstidspunktet gældende lejeværdi. Da der ikke er hjemmel til at regulere 5,2-lejelmål op til det lejedes værdi under lejemålets beståen, vil der ikke kunne ske en direkte lejeværdi-sammenligning, når lejemålene er indgået på forskellige tidspunkter, fordi det lejedes værdi løbende ændres over tid, f.eks. når ejendommen renoveres. Det vil være i strid med BRL § 5, stk. 2’s ordlyd, indhold og baggrund.

Højesterets begrundelse og resultat omfatter en mere nuanceret begrundelse for BRL § 5, stk. 9’s anvendelse i forhold til BRL § 5, stk. 2, som vil blive kommenteret detaljeret i referatet af dommen, som udkommer i Huset Jura i det nye år.