/ Kalender

Håndtering af sager i huslejenævnet

Få større indsigt i huslejenævnenes sagsbehandling og bliv bedre til at føre en huslejenævnssag - for dig selv eller som repræsentant for din kunde. Hvilke sagstyper kan huslejenævnet behandle, og hvad kan du som part i en huslejenævnssag forvente at blive mødt med af dokumentationskrav.  

Udlejere og administratorer kan opleve at skulle indbringe en sag for huslejenævnet eller være modpart i en sag, som lejeren har indbragt – for eksempel om lejens størrelse, forbrugsregnskaber eller fraflytningskrav.

Som udlejer, administrator eller rådgiver er det vigtigt at kunne vurdere sagens sandsynlige udfald og have viden om, hvilke materialer, der skal fremlægges, når nævnet spørger. Det er også ofte af afgørende betydning, at man kender sagsforløbet og eventuelle svarfrister og ved, hvilket dokumentation og argumentation bedst understøtter ens sag.  

Formålet med kurset er at klæde dig bedre på til at være part eller partsrepræsentant i en huslejenævnssag. Vi kommer ind på nævnene som myndighed, hvilke processer de følger i deres sagsbehandling, hvilke regler de er underlagt samt hvilke krav og frister du bliver mødt med. Vi belyser nævnenes kompetenceområder og kommer med afsat i de forskellige sagstyper med en masse praktiske – og ikke mindst taktiske – anbefalinger til en vellykket sagsbehandling.  


Indhold  

  • Huslejenævnets opbygning og sammensætning   
  • Huslejenævnets kompetence   
  • Sagsproces   
  • Anke og orienteringspligt   
  • Indberetning til GI og tvangsadministration   
  • Fokus på processuelle overvejelser og praktiske anbefalinger ved de mest gængse sagstyper, herunder vedligeholdelsesklager, sager om lejens størrelse, klager over god skik og orden   


Det får du med hjem  

  • Viden om, hvad et huslejenævn er, og hvilke regler de er underlagt   
  • Kendskab til behandlingsproces og sagsforløb i nævnssekretariaterne   
  • Overblik over nævnenes kompetencer – hvilke sager bliver behandlet i et huslejenævn, eksempelvis lejens størrelse, forbrugsregnskaber, husorden mv.?  
  • Overblik over hvad du som udlejer og administrator eller rådgiver kan forvente at blive bedt om at dokumentere.  
  • Praktiske anbefalinger og gode råd til hvordan du kan håndtere forskellige typer sager bedst muligt. 
  • Hvad skal man gøre, når man har fået en afgørelse fra huslejenævnet? 

Forplejning:

På alle vores kurser kan du starte dagen med morgenmad, når vi åbner dørene kl. 08.30. Frokosten står klar kl. 12.30 – uanset om du deltager på et halv- eller heldagskursus.

 

Har du spørgsmål?

Du kan finde mange flere praktiske oplysninger om undervisningsmateriale, kursusbeviser og afbestillingsregler på vores hjemmeside under kursusinformation.

Praktisk information

Tidspunkt

9. april 2025 09:00 - 9. april 2025 12:30

Pris (ex. moms)

Medlem: 3065 kr.

Ikke medlem: 4085 kr.

Undervisere

Ramin Salek, Lena Hartmann

Sted

Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt