/ Kalender

Digital tinglysning af vedtægter og anden sikkerhed til ejerforeninger

Bliv klædt på til at håndtere tinglysningen af vedtægter og få styr på de udfordringer, du møder, når du skal tinglyse for en ejerforening. 

På kurset får du en gennemgang af, hvordan du tinglyser pant og servitutter for ejerforeninger, herunder også normal- og særvedtægter - også dem der afviger fra normalvedtægten.


Kurset tager udgangspunkt i den seneste retspraksis og fokus vil være på den praktiske gennemgang og udfordringer, der kan opstå, når man skal tinglyse, så du efter kurset vil være i stand til at gennemføre en tinglysning af pant og servitutter for en ejerforening.


Indhold

  • Information, opdateringer og seneste nyheder, nyt layout samt fif og gode råd
  • Ejerlejlighedsloven med fokus på normalvedtægt i forhold til tinglysning
  • Kort information om digitalisering af pant og servitutter
  • Digital tinglysningsfuldmagt for ejerforeninger – hvordan – og hvad kræves?
  • Tinglyste og afviste dokumenter – typiske årsager til afvisning samt forslag til, hvorledes man kan sikre sig ikke at komme ud i en fristlysning, der udløser ekstra tinglysningsafgift
  • Praktisk gennemgang af følgende dokumenter:
    • Tinglysning af nye vedtægter/Fravigelse af normalvedtægten
    • Tinglysning af tillæg til vedtægter samt aflysning
    • Tinglysning af pantstiftende vedtægter samt forhøjelse
  • Debitorskifte af indestående ejerpantebrev med forhøjelse og underpantsætning
  • Kort om aflysning af ejerpantebreve, herunder kort om omdannelse til afgiftspantebrev

Det er en fordel, hvis kursisterne har prøvet at oprette en anmeldelse i det digitale tinglysningssystem – eller blot været inde i systemet.


Det får du med hjem

  • Evnen til at tinglyse pant og servitutter for ejerforeninger
  • Den nyeste viden om den nye ejerlejlighedslov og normalvedtægten
  • Masser af fif og gode råd til tinglysning
Praktisk information

Tidspunkt

7. maj 2024 09:00 - 7. maj 2024 12:30

Pris (ex. moms)

Medlem: 3035 kr.

Ikke medlem: 4045 kr.

Underviser

Ulla Zurita

Sted

Hybrid: Vester Farimagsgade 41, 1606 København V og digitalt