Pr. 1. januar 2018 er ægtefælleloven ændret, således at begrænsningen for ægtefællers dispositionsret over familiens bolig tillige gælder ved salg af andelsboliger, som anvendes til helårsbolig for familien.
Beskyttelse af familiens bolig
Hvis der er tale om en andelsbolig, der anvendes til helårsbolig for en familie, så må andelsboligen ikke sælges uden samtykke fra den anden ægtefælle. Dette gælder uanset om det kun er den ene ægtefælle, der ejer andelsboligen, eller om de ejer andelsboligen i fællesskab.
Kun hvis en ægtefælle er eneejer af andelsboligen, og andelsboligen er 100% særeje for denne ægtefælle, må ægtefællen sælge andelsboligen uden samtykke.
Det betyder i praksis, at man ved overdragelse af andelsboliger skal huske at indhente ægtefællens samtykke til salg af andelsboligen, såfremt sælger er gift. Dette samtykke kan fx indhentes ved, at ægtefællen er medunderskriver på overdragelsesaftalen, således som man gør ved salg af ejerlejligheder.
Krydsende udtagelsesret
Derudover er der indført krydsende udtagelsesret for ægtefæller, således at en ægtefælle ved separation og skilsmisse kan overtage en andelsbolig, der anvendes til helårsbolig for familien, selvom andelsboligen tilhører den anden ægtefælle.
Da der er tale om lovgivning, der skal sikre en ægtefælle retten til at bo i familiens bolig, vil uoverensstemmelser mellem ægtefælleloven og en andelsboligforenings vedtægter medføre, at ægtefælleloven har forrang frem for andelsboligforeningens vedtægter.