Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Grundkursus: Værdiansættelse af investeringsejendomme

Lær, hvordan du værdiansætter med DCF-modellen i praksis.

Grundkurset er for dig, der vil lære værdiansættelse med DCF-modellen. Hvis du skal arbejde med og/eller forstå værdiansættelser med DCF-modellen, er dette et uundværligt kursus, der sikrer, at du får en grundlæggende og nødvendig viden i dit arbejde og i din forståelse af DCF-modellen.

Kurset giver dig grundlæggende viden om værdiansættelse af investeringsejendomme og gør dig i stand til at forstå den afkastbaserede metode og anvende Discounted Cash Flow-metoden (DCF-metoden) i praksis. Excel anvendes til at illustrere den beregningsmæssige effekt af relevante forhold for værdiansættelsen.

Anbefalingerne, der er udarbejdet i publikationen Værdiansættelse af investeringsejendomme – anbefalinger til DCF-modellen, vil blive gennemgået og diskuteret. Praktiske udfordringer og faldgruber vil løbende blive drøftet på kurset. Du involveres aktivt ved øvelser, gruppeopgaver og erfaringsudvekslinger.

Det er nødvendigt, at du medbringer en computer.

Indhold

  • Gennemgang af relevant lovgivning relateret til vurdering af ejendomme
  • Den afkastbaserede model og første års afkast
  • Gennemgang af DCF-modellen
  • Fastsættelse af forrentningskravet
  • Praktiske erfaringer med og anvendelse af værdiansættelse
  • Anbefalinger til DCF-modellen
  • Øvelser i Excel-regneark med DCF-modellen og den afkastbaserede model

Pris eksklusive moms

Medlem: 3.585 kr. Ikke-medlem: 4.480 kr.

Kurset holdes i København

Torsdag den 7. november kl. 9.30-16.00 hos EjendomDanmark, Nørre Voldgade 2, 3. sal  1358 København K.

Undervisningslektioner

7.

Undervisere

Partner, MRICS Kim Søberg Petersen, FS Real Estate, PwC og økonomisk konsulent Kristian Engelund-Mikkelsen, EjendomDanmark.

 

Læg i kurv

Grundkursus: Værdiansættelse af investeringsejendomme

København, torsdag den 7. november kl. 9.3-16.00