Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Hvem må benytte EA-titlen?

Hvis du har gennemført EjendomDanmarks ejendomsadministratoruddannelse giver det dig ret til at benytte titlen Ejendomsadministrator/Property Manager. Samtidig giver den ret til at benytte den beskyttede titel (forkortelse) EA.

Er du begyndt på ejendomsadministratoruddannelsen i efteråret 2010 eller senere, skal du derfor have gennemført alle tre obligatoriske fag og minimum to ud af tre valgfag, før du må benytte titlen EA. Fagene skal være gennemført i EjendomDanmarks regi.

For studerende der var indskrevet på uddannelsen før efteråret 2010

Har du gennemført den tidligere Ejendomsadministratoruddannelse kaldet Semesteruddannelsen eller Diplomuddannelsen i EjendomDanmarks regi, er din uddannelse fortsat gældende. Men du kan ikke benytte titlen EA, før du har gennemført det nye obligatoriske fag Introduktion til ejendomsadministration.

Du kan læse mere om Introduktion til ejendomsadministration ved at klikke her

Særligt for dig med AD-titlen

Har du gennemført administratoruddannelsen i Administratorforeningen før 2002, skal du ansøge om merit hos EjendomDanmark før du kan benytte titlen EA. Du ansøger om merit ved at udfylde dette ansøgningsskema og samtidig vedlægge dit eksamensbevis fra Administratorforeningen.

Ansøgning og eksamensbevis sendes til:

EjendomDanmark 
Nørre Voldgade 2
1358 København K

Att.: sekretær Lone Gether Trudsø
Eller til lgt@ejd.dk