Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies
Der er fire indberetningsperioder for ”Leje og tomgang” med opgørelse ultimo hvert kvartal, henholdsvis den 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december.
For værdiansættelser indberettes der data årligt. Opgørelsesdatoen er typisk den 31. december, men det er også muligt at opgøre værdiansættelser på andre tidspunkter af året. Dog er det væsentligt, at fx vurderingstidspunktet er det samme for samme ejendom år for år.
Data for historiske afkast indberettes som udgangspunkt 31. december, men det er også muligt at opgøre historiske afkast på andre tidspunkter af året.
Det er altid muligt at indberette oplysninger for de forskellige typer markedsdata. Oplysninger der er indberettet tidligere kan indberettes igen, hvis man ønsker at fejlrette eller kvalificere tidligere indberetninger. For ”Leje og tomgang” er der i forbindelse med kvartalsvise statistikkørsler et ”vindue” for indberetning fra opgørelsesdatoen på 14. dage.
Under opsætning kan man opsætte og redigere de oplysninger, som man vil indberette. Dette giver mulighed for at opsætte indberetningen, så den passer med de oplysninger, der kan indberettes. Der er for hver datatype angivet nogle standard felter, som altid vil fremgå i indberetningsvinduet. Dertil kan man vælge ”Valgfrie felter”, med yderligere relevante oplysninger.
Før indlæsningen af data fra en Excel, eller csv-fil, er det nødvendigt at fortælle systemet, hvordan data ligger i filen. Dette gøres under ”Mine felter”, hvor kolonnenumre tildeles de felter, som man indberetter oplysninger på.
Du kan gøre opsætningen af kolonner i Mine felter lettere ved at ændring kolonneangivelse i Excel fra bogstaver til kolonne-numre. Dette gøres let ved i Excel at vælge
Data gemmes automatisk ved indtastning af nye informationer, og du behøver således ikke at gemme.
Du er altid velkommen til at kontakte en af EjendomDanmarks økonomiske konsulenter for råd og vejledning:
Seniorøkonom Mikkel Alsø, 31 62 01 08.
Økonomisk konsulent Kristian Engelund-Mikkelsen, 20 90 52 20.
Økonomisk konsulent Trine Ejsing, 30 70 61 80.