/ Branchestatistik / Lejetjek

Lejetjek

Få et unikt og nyttigt indblik i lejeniveauerne i dit område med Lejetjek.

Lejetjek giver dig et unikt indblik i lejeniveauet i dit område. Løsningen er fleksibel og kan tilpasses til din virksomheds behov. 

Når du indberetter til EjendomDanmarks markedsstatistik, kan du få adgang til to forskellige moduler, der hver især giver beregnede niveauer for den aktuelle leje og en beregnet markedsleje. Det gør de ud fra observerbare oplysninger i EjendomDanmarks omfattende markedsstatistik. Resultatet er aggregerede  beregninger, som afspejler de relevante lejefordelinger for den professionelle udlejning af bolig- og erhvervslejemål.

Modul 1 – Lejebenchmark

Modulet giver en oversigt over din portefølje, hvor du kan vælge de lejemål, som du ønsker beregnet efter den statistiske model, der ligger til grund for en estimeret sammenligningsleje. 

  • Årlig leje pr. kvadratmeter, gennemsnits-, top- og bundleje
  • Opgørelse efter sektor og lejereguleringstype

Hvordan beregnes lejebenchmark i Lejetjek?

Modellen tager udgangspunkt i de omkringliggende lejemål med samme anvendelse og tager højde for lejemålenes og ejendommenes forskellige karakteristika. På den måde omregnes lejen for nabolejemålene, så de bedst muligt matcher det opslåede lejemål ud fra lejemålets størrelse, anvendelse, lejereguleringstype og den seneste indflytningsdato samt ejendommens opførelsesår.

Modul 2 – Markedsstatistik

Med modul 2 er der mulighed for at få en detaljeret lejeopgørelse for den aktuelle leje i en kommune, en bydel eller et postnummer.

Der er desuden mulighed for at tilføje en lang række parametre til søgningen, som gør det muligt at trække statistik på lejemål, der er sammenlignelige på unikke måder. 

Parametrene er: 

  • Lejemålets anvendelse
  • Lejeeguleringstype
  • Areal for lejemålet
  • Lejemålets indflytningsdato
  • Ejendommens opførelsesår
  • Etage
  • Antal værelser
  • Ejendommens type
  • Ejendommens energimærke

Kontakt

Vores konsulenter sidder klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning til din virksomhed.

Mikkel Alsø

Økonomisk chefkonsulent

Cand.polit.

Hong-Kai Guo

Senior dataanalytiker

Cand.polit.

Christian Hammershøj Jensen

Økonomisk konsulent

Cand.oecon.

DATAGRUNDLAG

Lejetjek er baseret på anonymiserede data fra EjendomDanmarks markedstatistik, der med ca. 200.000 bolig- og erhvervslejemål dækker 15 procent af det professionelle udlejningsmarked i Danmark.

Alle indsamlede data behandles fortroligt, anonymt og alene af EjendomDanmark. Således sikres det, at det ikke muligt for brugerne at lede tilbage til enkelte aktører i et bestemt område. 

15 %

af det professionelle udlejningsmarked i Danmark er dækket af EjendomDanmarks markedsstatistik.

Det siger Lejetjeks brugere

Lejetjek fra EjendomDanmark er en hjælp i vores daglige arbejde med ejendommene. Værktøjet hjælper os til at blive klogere på lejeniveauer i nærområderne, hvor lejebenchmarket tager hensyn til lejemålenes karakteristika. Vi anvender Lejetjek til at sammenligne vores egne lejemål med markedet, så vi ud fra repræsentative data og modelberegninger kan få input til lejefastsættelsen.

Adm. dir. Rasmus Juul-Nyholm

Cobblestone A/S

Vi er rigtig glade for at anvende Lejetjek. De aktuelle lejeopgørelser er et stærkt sanity check i virksomhedens syn og skøn sager og et godt fundament i vurderingsrapporter til blandt andet andelsboligforeninger

Partner Thomas Gottlieb

Gottlieb+Partners A/S

Lejetjek giver en målrettet markedsindsigt i de områder og sektorer, der er relevante for os. Vi har nu mulighed for at komme dybere ned og for at lægge væsentlig information til grund for vores overvejelser og beslutninger. EjendomDanmarks markedsstatistik er formentlig det største og mest valide grundlag i udlejningsbranchen.

Adm. direktør Mikkel Scheel

Scheel & Co.