/ Nyheder / Boligområdet rammes af faldende forventninger

Boligområdet rammes af faldende forventninger

Værditilvæksten på boligudlejningsejendomme har været stigende i en årrække, men det er slut nu. Ejendomsbranchen forventer en periode med faldende værdier, både når det gælder ejendomsværdi, udlejningsprocent og markedsleje. Efterspørgslen efter kontor- og industriejendomme er dog fortsat stigende.

Af

Det fremgår af EjendomDanmarks nyeste forventningsundersøgelse i ejendomsbranchen.

En opbremsning på boligmarkedet hænger sandsynligvis sammen med, at udbuddet af nybyggede boliger fortsat stiger, men de mange kvadratmeter er endnu ikke alle blevet afsat. Alene siden 2010 er der kommet 121.000 nye boliger på markedet.

”Værdien af boligudlejningsejendomme er steget markant de senere år, og har efterhånden nået et niveau, hvorfra markedets aktører nu forventer mindre fald. Men efterspørgslen på boliger er forsat til stede, og den private boligudlejning vil opleve stor efterspørgsel på længere sigt,” siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i EjendomDanmark.

Ejendomsbranchen har desuden begrænsede forventninger til butiksområdet det næste år frem. Også her spår ejendomsbranchen, at der vil være en negativ udvikling på både ejendomsværdi, udlejningsprocent og markedsleje.

Anderledes positivt ser det ud for kontor og industri. Her falder tomgangen fortsat, og ejendomsbranchen forventer, at den stigende efterspørgsel kombineret med et svagt stigende udbud af lokaler bør betyde en lidt højere markedsleje i 2018. I EjendomDanmarks kvartalsvise analyse af tomgangen på markedet for oktober 2018 fremgår det da også, at der er massiv fremgang i mængden af udlejede kvadratmeter både inden for industri og kontor. Det årlige tomgangsfald på kontorlokaler er det største i over 20 år, mens industri har opnået det laveste niveau siden 2008.

Ejendomme er fortsat en god investering

Branchens forventninger til det totale afkast i 2018 for alle ejendomssektorer set under ét er også dalende, men holder sig stadig på et højt niveau. Ejendomsbranchen forventer et totalt afkast på 5,5 procent mod afkastet i 2017, der lå på 7,2 procent. Et faldende afkast vil i branchens optik gøre sig gældende de næste par år frem. I 2019 forventes det totale afkast at falde til 5,1 procent, og i 2020 forventes det at falde yderligere til 5,0 procent.

”Et afkast på mellem 5,0 og 5,5 procent de næste par år er stadig pænt sammenlignet med alternative investeringsformer som eksempelvis aktier og obligationer, når man ser både på afkast og risiko. Derfor vil ejendomme også i årene fremover være interessant som aktiv”, siger Jannick Nytoft.

Det totale afkast på 5,5 procent er sammensat af et direkte afkast på cirka fire procent og en værditilvækst på cirka 1,5 procent. Det svarer til, at det professionelle investeringsejendomsmarked i Danmark har tjent 14 milliarder, hvoraf ti milliarder relaterer sig til det direkte afkast, mens fire milliarder kan tilskrives værditilvæksten i ejendommene.

Fakta: Odense placerer sig i top 3

Der er størst forventninger til udvikling i ejendomsværdierne for Danmarks to største byer, København og Aarhus. Odense oplever fortsat fremgangen, og der er nu større tiltro til Odense end Aalborg.

Læs webrapport

Could not find post with assigned ID
Top 3

Odense placerer sig i top 3 Der er størst forventninger til udvikling i ejendomsværdierne for Danmarks to største byer, København og Aarhus. Odense oplever fortsat fremgangen, og der er nu større tiltro til Odense end Aalborg.

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Kom til pressesiden