/ Nyheder / Billund er den anden mest ejendomsvenlige kommune

Billund er den anden mest ejendomsvenlige kommune

Sidste år indtog Billund Kommune førstepladsen i Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed, men i år er Billund overhalet af Assens Kommune, der klarer sig bedre, når det kommer til antallet af ejendomsforbrydelser.

Af

Billund Kommune blev slået af Assens Kommune på målstregen og får derfor en pæn andenplads i dette års undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Billund Kommune har generelt klaret sig godt på de målte områder. Kommunen har for eksempel ingen dækningsafgift og regulerer ikke private lejeboliger unødigt.

“Når Billund ikke indtager topplaceringen i år, skyldes det, at de ikke har nedbragt antallet af ejendomsforbrydelser som indbrud, hærværk og brandstiftelse. Det har Assens Kommune haft held med, og de vinder derfor kapløbet, der i år har været rigtig tæt,” siger administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Jannick Nytoft.

Selvom Billund Kommune har taget et skridt ned af rangstigen, er det en tilfreds borgmester, der modtager nyheden om dette års placering.

“I Billund Kommune er det en politisk prioritet og målsætning, at vi er erhvervsvenlige og dermed også ejendomsvenlige. Med placeringer som nummer 1, 2, 1 og nu igen 2 i Ejendomsforeningens Danmarks undersøgelse de sidste fire år, må vi vel sige, at vi lever op til vores målsætninger, ligesom vi i øvrigt gør, når Dansk Industri og Dansk Byggeri måler på erhvervsvenlighed”, siger borgmester Ib Kristensen (V) fra Billund Kommune.

 

Mindre kommuner slår landets største i ejendomsvenlighed

De mindre kommuners topplaceringer hænger ifølge Ejendomsforeningen Danmark sammen med, at kommunerne langt fra de store byer er mere bevidste om, at gode rammebetingelser og service er vigtigt, hvis det lokale erhvervsliv og ejendomsmarked skal trives. Undersøgelsen viser for eksempel, at der alene på sagsbehandlingstiden er 400 mio. kr. at hente i årlige besparelser, hvis bare alle kom ned på 21 dage, hvor den 10. hurtigste kommune i dag ligger.

Generelt får de største kommuner en lav placering i undersøgelsen, hvor Aarhus Kommune indtager en 95. plads, København lander på 89. pladsen, efterfulgt af Odense på 63. pladsen og Aalborg på 60. pladsen.

”Kommunerne omkring de større byer har en geografisk fordel, som let kan blive en sovepude, når det kommer til at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og nye borgere. I vores undersøgelse kan man se, at især de mindre byer har forstået, at færre gebyrer, hurtigere sagsbehandling og lavere ejendomsskatter er med til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst”, siger Jannick Nytoft.

Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse viser, at det overordnet går bedre for ejendomsvenligheden set i forhold til sidste år. 11 kommuner har valgt at sætte dækningsafgiften ned, tre kommuner har sænket grundskylden, og to kommuner har fjernet byggesagsgebyret. Ejendomsforbrydelser er faldet med fem procent på landsplan. Modsat har 40 kommuner valgt at sætte byggesagsgebyret op, og byggesagsbehandlingstiden er steget med tre dage i gennemsnit.

 

Kommunerne vurderes ud fra følgende parametre

  • Dækningsafgift
  • Grundskyld
  • Om kommunes private lejeboliger er reguleret eller ej
  • Sagsbehandlingstiden for byggesager
  • Byggesagsgebyrer
  • Antallet af ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud) per 100.000 bygningskvadratmeter
     

Top-10

Bund-10

Assens

1

København

89

Billund

2

Allerød

90

Lemvig

3

Albertslund

91

Thisted

4

Ishøj

92

Struer

5

Rudersdal

93

Skive

6

Halsnæs

94

Stevns

7

Aarhus

95

Hedensted

8

Herlev

96

Vejen

9

Dragør

97

Haderslev

10

Holbæk

98

Kontakt