/ Nyheder / Aarhus er landets mindst ejendomsvenlige storbykommune

Aarhus er landets mindst ejendomsvenlige storbykommune

Aarhus Kommune må se sig overhalet af København og lander på en 95. plads i en ny undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed.

Af

Det er særligt byggesagsbehandlingstiden, der trækker Aarhus ned på en 95. plads ud af landets 98 kommuner i Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Sidste år lå kommunen på en 92. plads.  

”Det er vigtigt med en fleksibel og hurtig service, hvis man vil gøre det attraktivt for ejendomsejere og investorer at igangsætte byggeprojekter i kommunen. Og en stigning på i gennemsnit 11 dages behandling af byggesager sender simpelthen det forkerte signal til erhvervslivet”, siger Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Et højt byggesagsgebyr og opkrævning af dækningsafgift bidrager også til, at kommunen får en placering i bunden af undersøgelsen. I de øvrige storbykommuner er der, lige som i Aarhus Kommune, plads til forbedringer. Københavns Kommune indtager en 89. plads, Odense Kommune ligger på en 63. plads, mens Aalborg er den mest ejendomsvenlige storbykommune med en 60. plads.

”Kommunerne omkring de større byer har en geografisk fordel, som let kan blive en sovepude, når det kommer til at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og nye borgere. I vores undersøgelse kan man se, at især de mindre byer har forstået, at færre gebyrer, hurtigere sagsbehandling og lavere ejendomsskatter er med til at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst”, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

 

Mindre kommuner slår landets største i ejendomsvenlighed

Mindre fynske og jyske kommuner løber med sejren, når det handler om at skabe de bedste rammer for brugere af de danske ejendomme. I år er det Assens, der løber med sejren som landets mest ejendomsvenlige kommune, tæt fulgt af Billund på andenpladsen og Lemvig på tredjepladsen.

De mindre kommuners topplaceringer hænger ifølge Ejendomsforeningen Danmark sammen med, at kommunerne langt fra de store byer er mere bevidste om, at gode rammebetingelser og service er vigtigt, hvis det lokale erhvervsliv og ejendomsmarked skal trives. Undersøgelsen viser for eksempel, at der alene på sagsbehandlingstiden er 400 mio. kr. at hente i årlige besparelser, hvis bare alle kom ned på 21 dage, hvor den 10. hurtigste kommune i dag ligger.

Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse viser, at det overordnet går bedre for ejendomsvenligheden set i forhold til sidste år. 11 kommuner har valgt at sætte dækningsafgiften ned, tre kommuner har sænket grundskylden, og to kommuner har fjernet byggesagsgebyret. Ejendomsforbrydelser, som indbrud, hærværk og brandstiftelse, er faldet med fem procent på landsplan. Modsat har 40 kommuner valgt at sætte byggesagsgebyret op, og byggesagsbehandlingstiden er steget med tre dage i gennemsnit.

 

Fakta om Aarhus Kommune

I årets løb er sagsbehandlingstiden i Aarhus Kommune steget med 11 dage, og kommunen er dermed gået fra at trække landsgennemsnittet ned til at trække det op. Også byggesagsgebyret har oplevet en mindre stigning og ligger nu 10 procent over gennemsnittet for de kommuner, der opkræver gebyret. Desuden er antallet af ejendomsforbrydelser steget en anelse og er næsten dobbelt så stort som i resten af landet.

Grundskylden er uændret og ligger på niveau med landsgennemsnittet. Også dækningsafgiften er fastholdt og ligger på 5,75 promille. Kun 24 kommuner opkræver højere dækningsafgift, mens 59 kommuner har valgt slet ikke at opkræve denne afgift.

 

Kommunerne vurderes ud fra følgende parametre

  • Dækningsafgift
  • Grundskyld
  • Om kommunes private lejeboliger er reguleret eller ej
  • Sagsbehandlingstiden for byggesager
  • Byggesagsgebyrer
  • Antallet af ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud) per 100.000 bygningskvadratmeter
     

Top-10

Bund-10

Assens

1

København

89

Billund

2

Allerød

90

Lemvig

3

Albertslund

91

Thisted

4

Ishøj

92

Struer

5

Rudersdal

93

Skive

6

Halsnæs

94

Stevns

7

Aarhus

95

Hedensted

8

Herlev

96

Vejen

9

Dragør

97

Haderslev

10

Holbæk

98

 

Could not find post with assigned ID

Kontakt