/ Fokus lige nu / Lagerbeskatning

Lagerbeskatning

I en aftaletekst om tidlig pension mellem regeringen, venstrefløjen og DF skal en ny lagerbeskatning af ejendomme være med til at finansiere tidlig pension. Det er en helt ny beskatning, som vil skade væksten, være administrativt bøvlet, ramme lejere og ramme især små ejendomsvirksomheder på likviditeten.

Om lagerbeskatning

Med en lagerbeskatningsmodel skal ejendomsvirksomheder årligt betale skat af værditilvæksten på udlejningsejendomme. Modellen er skruet sådan sammen, at skatten skal betales hvert år, selvom værditilvæksten i ejendommene er bundet i murstenene. Pengene til at betale skatten skal altså findes ved at skære i den øvrige drift, skære i virksomhedens investeringer eller ved at øge gælden i virksomheden.

Lagerbeskatningen giver desuden en enorm usikkerhed for ejendomsvirksomhederne al den stund at ejendomsværdier kan stige og falde ganske betragteligt i enkelte år – i modsætning til driften i form af lejeindtægter og driftsudgifter, der som udgangspunkt er relativt stabile. Samlet betyder det, at lagerskatten år til år svinger mellem at udgøre ingenting til at opsluge meget store dele af driftsindtægterne.

Analyser

EjendomDanmark udarbejder løbende analyser om lagerskatten.

For at finde pengene til Arnes pension har regeringen, SF, enhedslisten og DF indført en årlig beskatning af værdistigninger på udlejnings- og erhvervsejendomme. Men da skatten skal betales, uanset om ejendommen er blevet solgt eller ej, giver det nye udgifter til vurderinger og revision – hvert år.

Store administrative udgifter og udfordringer

 

Forsvundne job og boliger, der ikke bliver bygget. Det er konsekvenserne af en helt ny lagerskat på teoretiske værdistigninger på ejendomme. Skatten vil ramme ejendomsinvesteringerne – og derfor også arbejdsmarkedet og nybyggeriet.

Lagerskat medfører færre ejendomsinvesteringer

 

lagerskat

En løbende lagerskat vil tage op til 40 procent af det årlige driftsresultat – som ellers skulle gå til renoveringer, investeringer og gældsafvikling. Samtidig vil regeringens forslag vende overskud til underskud i ellers sunde ejendomsvirksomheder.

Fakta og baggrund – lagerskattens effekter

 

Der er flere retssikkerhedsmæssig betænkeligheder forbundet med en lagerbeskatning. Disse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder rammer både virksomhederne retsstilling og skaber potentielle likviditetsproblemer – også for virksomheder, der agerer inden for lovens rammer. 

Lagerbeskatning og ejendomsavancer – retsikkerhedsmæssige udfordringer

 

Indførelsen af en ejendomsavanceskat vil have betydning både på ejendomsværdierne og på vilkårene for lejefastsættelse på lejemarkedet (både erhvervsleje- og boliglejemarkedet).

Skøn over effekterne af indførelsen af en ejendomsavancebeskatning

 

Ejendomsbranchen skal ifølge et nyt forslag fra regeringen beskattes hårdere med en ny lagerbeskatning. Forslaget vil betyde færre investeringer i nye ejendomme og grønne renoveringer af de ældre. Regningen vil samtidig slå over i højere leje for butikker, erhverv og lejeboliger.

2020-9 Lagerbeskatning er den forkerte vej

 

Mere om mærkesager

Boligindgrebet, sammenhængskraft og klima er også vigtige fokuspunkter for EjendomDanmark.

Se mere om det her