/ Nyheder / Kom med EjendomDanmark til FUTURE PropTech i London

Kom med EjendomDanmark til FUTURE PropTech i London

EjendomDanmark deltager igen i år ved FUTURE PropTech i London. Konferencen giver et godt indblik i den seneste teknologiske udvikling i ejendomsbranchen i et internationalt perspektiv.

Af

EjendomDanmark mener, at det er vigtigt, at ejendomsbranchens aktører gør sig bekendt med de fordele, som en digital ejendomsbranche kan føre med sig. Det kan give inspiration til din virksomhed og indsigt i de innovative løsninger og den digitale transformation, som er i gang i disse år.

Du har mulighed for at møde og netværke med mere end 2.500 aktører fra de over 1.000 forskellige virksomheder, der er repræsenterede. Udvid dit netværk med strategiske partnere eller potentielle kunder fra startup virksomheder, byggefirmaer, kapitalforvaltere, ejendomsudviklere, ejere, administratorer, mæglere, FM’ere, institutionelle investorer og VC’ere.

På konferencen vil mere end 100 forskellige talere give indsigt i udviklingen inden for forskellige dele af PropTech verdenen, og mere end 100 forskellige virksomheder vil præsentere de seneste digitale produkter i ejendomsbranchen.

Deltag med rabat

Hvis du tilmelder dig inden 14. februar, sparer du £ 200 på deltagergebyret på en Early-bird billet. Derudover er der yderligere ti procent rabat, hvis du booker med din EjendomDanmark rabatkode: Skriv ’dpf10’ under ’Enter promo code’ øverst til venstre, når billetten købes.

Læs mere om eventet og køb dine billetter her

Vi håber, at du har lyst til at deltage i eventet sammen med os.

Kontakt Trine Ejsing på telefon 30 70 61 80 eller tej@ejd.dk, eller Mikkel Alsø på telefon 31 62 01 08 eller e-mail mal@ejd.dk, hvis du vil høre mere om FUTURE PropTech eller PropTech generelt.

Vil du vide mere om PropTech?

Ude til højre kan du tilmelde dig vores kursus om PropTech.